• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV, Store begivenheder · 15. marts, 2020

    Påpasselig eller panisk?

    Hermed et lille dagbogs-agtigt skriv fra det corona-smitte(bæren)de land, Danmark.  Inden vi begynder, vil jeg dog lige gøre det klart, at jeg ved, at vi slet ikke har store ‘problemer’ herhjemme. At der er andre som har det ægte svært. Det er jeg meget bevidst om. Men jeg kan ikke gøre andres virkelighed til min. Og dermed ikke beskrive den som min egen. Men min egen virkelighed.. dén kan jeg beskrive det bedst jeg kan. Og det er dét jeg har forsøgt mig med her – i denne tilstand, hvor alt pludselig er vendt op og ned og på hovedet. 

    I dag har været en lidt skør dag. Den første dag efter bliv-hjemme-påbuddet, hvor min lunte har været kort, og mit humør ret lavt. I bund og grund handler det om en nervøsitet og en snigende klaustrofobi, tror jeg. Jeg savner at være ude! Jeg savner muligheden for at tage på tur. Gøre noget. Jeg er nervøs over, om jeg måtte være smittebærer. Vi har set mennesker, som er blevet sløje, men lægerne tester ikke længere sunde og raske mennesker for C-ordet. Vi mærker intet, og det er 8 dage side, at vi så mennesker, som senere er blevet sløje. Men. Vi holder os væk. Fra alt og alle. Bortset fra en enkelt handletur (nemlig.com var udsolgt) med afstand, håndvaske og fart på. Alligevel fik jeg dårlig samvittighed. For jeg synes, at balancegangen er så uendelig svær..

    Hvor går grænsen mellem påpasselig og (lettere) panisk?

    Jeg ved, at man har påbudt de som har opholdt med corona-smittede 14 dages karantæne, så vi holder os fra mennesker i en uge endnu. Just in case. Men. (Dyb vejrtrækning.) Vi rør jo ingen. Vi vasker og spritter. Og vi skal have mad i køleskabet. Og vi skal bevare vores fornuft, vores samfund og andres liv samtidig.. Og det er faktisk et stort pres.

    .. et forsøg på en dagsplan, en tom (5.) kop kaffe og tørrede blomster fra sommerhuset, som jeg sådan sukker efter..

    På den ene side føles det som om at tiden er gået i stå. Og på den anden side som om at det hele passerer forbi. Alle de ‘ting’, vi havde planlagt, er udskudt. Og i skrivende stund kan jeg end ikke huske dem.. For alt andet er jo lige meget nu. Jeg er ikke bundbekymret. For jeg synes, at vi gør vores. Vores bedste. Men jeg er bekymret over, om jeg bærer noget (eller har båret noget), som andre kan blive ramt af med højere fart og styrke. Og så er jeg bekymret for de udsatte mennesker i vores samfund. Bekymret for de som sidder alene. De som bliver ramt økonomisk. De som ikke er to forældre til at hjælpes ad. De som.. kæmper.

    Jeg selv kæmper mindre slag. (Det ved jeg!) Mine hænder er hudløse af alle de gange, jeg har vasket hænder. Situationen tricker lidt mine “jeg skal vaske hænder tre gange, før de er ægte rene” -tanker. Og når de tanker melder sig, minder det mig sådan om, hvor let det kan kamme over fra påpasselighed til panikslagenhed. Og så tricker tanken om, at alle kan være smittebærere mig også. Det føles mærkeligt at skulle være ‘mistænkelig’ og afstandstagende for mig, som hellere krammer end giver hånd. Og når jeg så møder én i gården (mens jeg putter mit barn i klapvognen), må jeg så ikke sige ‘hej’ tilbage? Det tror jeg, at jeg må, men helt ærligt, så holder jeg vejret lidt imens. For jeg vil hverken udånde eller indånde noget. Og igen er balancegangen mellem påpasselig og panisk tynd som en pandekage.

    .. min datter tog dette billede af mig i dag. Det beskriver ret godt, hvor ‘overrumplet’ jeg også er rent fysisk disse dage.. 

    I tråd dermed kæmper jeg med at føle mig alene.. samtidig med, at jeg føler mig overrandt. Haha. Et ‘ophold’ indendøre alle døgnets timer sætter virkelig tingene på spidsen. Det er blevet så tydeligt for mig, at et break alene (i et andet rum end de andre) virkelig giver mig nyt mod. Men vi er jo også alle alene om vores valg og hjemmeophold. Alene om at blive presset. (Jep. jeg er langt mere presset end resten af holdet).

    Og på den måde øver jeg mig i at se vores hjemmeophold som en slags træningslejr. Vi trænes i at være sammen som familie hele tiden; i at imødekomme hinandens behov, når det kan lade sig gøre, og at sætte alt sit til side, når det ikke kan. Og når tiden er knap, og øjnene trætte, ja, så står det samtidig endnu mere klart, hvad jeg ville ønske, at jeg kunne kalde mit arbejde, så jeg ‘var tvunget’ til at lave noget af det hver dag.
    Derfor tror jeg, at jeg i morgen vil lave et lille nyt DIY-projekt ?

    Hvordan holder I humøret oppe?

    Kærligst mig

  • COMING UP »

    DIY: påskeæg for små og store

    LÆS OGSÅ

    • De bedste barselsgaver
    • Drømme i et nyt årti
    • Et minimalistisk liv(!?)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Når folk spørger ‘hvad arbejder du med?’ Og jeg s Når folk spørger ‘hvad arbejder du med?’ 
Og jeg svarer ‘jeg arbejder med mig selv og mine dæmoner..’ og tager en slurk af kaffen 🤓
    Jeg prøver virkelig at være bevidst om, hvordan je Jeg prøver virkelig at være bevidst om, hvordan jeg bruger min arbejdstid. Og jeg synes, det er vildt spændende hele tiden at blive klogere på, hvordan jeg tilrettelægger mine arbejdsdage, så de spiller bedst muligt. Jeg ved fx, at jeg koncentrerer mig bedst om fokusopgaver tidligt på dagen. Men jeg ved også, at hvis jeg åbner mailen eller momsen som det første, bliver det ikke nødvendigvis den mest produktive dag. (Fordi det er opgaver som hurtigt kan sluge en hel dag). 

Derfor har jeg den seneste tid prøvet at 
dele min dag op i 3 dele, så jeg: 

- starter dagen med en kort session 
af noget praktisk / kreativt. 
(Vildt god start på dagen fordi det kickstarter dagen med energi - særligt hvis et punkt som endda er håndgribeligt og kommer i mål før kl. 9. Så sidder den ligesom i kroppen resten af dagen.) Det kan være at strikke på noget (jeg skal regne ud), ordne noget på værkstedet som her, eller tegne konstruktionstegninger til kommende designs fx. 

- kører fuld fokus på fordybelsesarbejde frem til frokost. 
(Helt klart mine bedste timer, og også opgaver som ofte bliver meget sværere for mig, hvis de kommer til for langt hen på eftermiddagen. Derfor forsøger jeg også så vidt muligt at lægge eventuelle møder om eftermiddagen. Og des mere jeg har praktiseret de her formiddage, des mere hellige er de for mig.) Mine arbejdsopgaver her er fx. opskriftsformidling, konstruktion, designberegninger og konstruktion, konceptudvikling af workshops mv. 

- kører jeg admin efter frokost - og helst først derefter. 
(På den måde har jeg en naturlig bagkant på mails, kundeservice, moms, some osv., fordi min arbejdsdag har en bagkant.) De her opgaver er gode at have en bagkant på. Plus, når så de er klaret til er det et flueben at slutte dagen af på også. (Modsat opgaverne midt på dagen, som ofte tager flere arbejdsdage før de er i hus.)

🤓
    Okay, jeg har måske fået et lampeflip. Men. Vi man Okay, jeg har måske fået et lampeflip. Men. Vi manglede lys på værkstedet, og det her emmer da af strikkestudio, gør det ikke? Jep, jeg stadig i tvivl om, om det er et værksted, et studio eller noget tredje. Men uanset, passer den da ret godt ind, ik? 

Materialer: 
1 led-strip 
1 flex rør (Ø 102, Længde 3 M) 

Tid: 
20 min 

Inkl udpakning, 
at gennemskue fjernbetjeningen til led-lyset 
og at tape lyset fast i begge ender af flex-røret 💡

#diylights #livetpåfemte #diylamp #staystrangediy
    Jeg stemmer for, at ‘burde’ slettes fra ordbogen. Jeg stemmer for, at ‘burde’ slettes fra ordbogen. 
Det var bare det.
    For et år siden var jeg begravet i strikkebogens s For et år siden var jeg begravet i strikkebogens sidste rettelser, og i glimt var jeg nervøs for, om det hele ville falde til jorden til sidst. Det har jeg åbenbart en tendens til med store skriftlige afleveringer. 

Klip til, at vi i weekenden var på Bogforum med vores @nakedknit-bog, @angelkirkegaard og jeg. Og intet blev, som jeg havde regnet med. Fx havde vi ikke lige fået at vide, at der var skærme bag scenen, og havde måske heller ikke helt fanget HVOR stor en scene, vi var blevet tildelt søndag. Og eftersom vores lørdagsstrik blev en stille og intim affære med 3 meget søde deltagere, var vi faktisk mest af alt indstillet på at holde workshoppen for vores familie og gå hjem igen med garn og flyers under armen. Men Bogforum tog fusen på os, og vores ambitiøse antal flyers (om hvilke jeg lige havde sagt; ‘i det mindste har vi dem til en anden god gang’), viste sig at være alt for få. 

Jeg har i forvejen en oplevelse af aldrig helt at kunne regne ud, hvilke strikdesigns der virker, og Instagram er også lidt af et lotteri. Og sådan er det åbenbart også med events og workshops. Men what a ride det er.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in