Ønsker til en minimalistisk efterårsgarderobe…

Da jeg for mere end to år siden sorterede rundhåndet (og ikke hårdhændet – for det var med kærlighed) i alle vores ting, sorterede jeg også godt og grundigt ud i min garderobe. Men. Med det samme stod det klart, at jeg manglede en del basisting. Ikke mange. Men nogle. Og siden da er tiden gået. Et ekstra barn er kommet til. Ting er blevet slidt op eller gået i stykker, og en del ting er jeg også vokset ud af. Eller omvendt. Afhængig af, hvilken kropsdel jeg taler om 😉

Derfor er min garderobe i dag så lille, at jeg til tider føler mig begrænset af den lille mængde. Og ikke sat fri af de få ejendele jeg ejer, sådan som jeg har det med de få ting, vi har i vores hjem. Jeg ønsker mig altså lidt flere basisitems til min garderobe. Lidt flere ting, som passer min krop og mit øje. Jeg ønsker mig simpelthen mere tøj, som jeg holder lige så meget af, som jeg holder af mine børns tøj. Samtidig ønsker jeg mig også, at det er minimalistisk i den forstand, at det er enkelt i udtrykket. På den måde ved jeg, at jeg ofte vil holde af det i længere tid, og at jeg med større overbevisning tør mixe og matche det på kryds og tværs. Sidst, men ikke mindst, drømmer jeg samtidigt om at forny min garderobe på den mest bæredygtige måde, jeg kan. Det er ikke helt let at finde ting, som lever op til alle disse ambitioner. Men…

Her er mine ønsker til en minimalistisk efterårsgarderobe:

Photo / wish – credit: 1) Arket 2) Arket 3) Olive Clothing 4) H&M 5) Organic Basics 6) Angulus

I ugens løb kom jeg en bæredygtig efterårsgarderobe nærmere, da min kære farmor forærede mig en hjemmestrikket cardigan efter mønster fra Knitting for Olive og mine forældre gav mig en tur til det danske salonsalon, som skal skræddersy mig en blazer af rest(parti)stof . Jeg ønsker mig ikke mange ting. Få ting, produceret langsomt eller med omtanke for miljøet står højere på min liste. Og som man måske kan se, er jeg ret vild med kontraster og jordfarver. Men mest af alt ønsker jeg mig, at jeg igen vil føle mig hjemme i min garderobe.

// S

Ps. for en god ordens skyld vil jeg lige understrege, at der her ikke er tale om affilliate links.

(Visited 23 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *