Kan en Tycho Brahe-fredag vendes?

Findes der mon en måde at vende en Tycho-Brahe dag på? For hvis der findes Tycho Brahe-dage, så er denne dag uden tvivl én af dem. Lad mig kort ridse dagen op:

  • Før vi kom i tøjet havde den yngste skrabet knæene
  • … og slået hovedet ind i en skuffe.
  • Senere blev til det 4 ekstra hudafskrabninger. Derudover..
  • .. ramte et hovede en stol og et knæ en trappe..
  • .. et glasskår kom også op i en barnefod..
  • Og over min fod kom en pentaque-kugle.
  • Mine fingre fik jeg limet godt og grundigt fast til en seng.
  • Og en vase, en skål og en urtepotte er blevet smadret.

Og sig mig så – hvis det var jer? Ville i se det som et “tegn” på, at dagen bare lige er sådan en dag, hvor jeg skal sætte mig ned og tage en slapper? Eller ville I tænke, at dén slags uheld skal arbejdes væk? Jeg ved godt, at det er småting. Men hele ugen ligesom føltes lidt “imod mig”. Og jeg føler mig lidt i modvind – i dag særligt i de små helt konkrete ting. Men
er det mon bedst at lade sig slå tilbage i stolen og trække vejret dybt ind? Eller at trække vejret dybt ind for så at vise dagen, at dén i al fald ikke skal bestemme slagets gang?
Er det bedre at give efter? Eller at gå efter den, den uheldige dag?

Jeg tror uanset hvad, at jeg starter med det vigtigste: Børnene er blevet “sendt” til hviletime, og jeg har sat mig i skyggen, skænket mig selv en iskaffe. Og nu, nu har jeg også skrevet det ud. Og når computeren er klappet samme, vil jeg sidde et øjeblik og stirre ud i luften, lade mig blæse igennem.. Og se om vinden blæser uheldet væk og gå-på-modet tilbage?

// Sarah

(Visited 13 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *