Inspirerende instagram 🌱

Det slår mig lige i dette nu, at inspirerende har ordet “spire” i sig. Og det virkelig dén følelse jeg sidder med for tiden, når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier. Fællesskabet og de mennesker, jeg ‘møder’ via sociale medier inspirerer mig virkelig i den forstand, at jeg vokser af det. Jeg spirer.

Og det er jo sådan med inspiration, at det spreder sig. Både i én selv – fordi man kan blive rykket, få mod eller slet og ret føle sig gødet som en anden plante. Men også i andre(?). For måske, hvis jeg deler dét som jeg finder inspirerende, kan andre føle sig inspireret? Her er derfor et par ting og sager, jeg er blevet inspireret af på det seneste:

  • Jeg er ret stor fan af Jessica Rose Williams. Hun udstråler en ærlighed og en sårbarhed, som jeg sætter højt. Og så går hun op i mange af de ting, som jeg sætter højt; at sætte tempoet ned, at leve mere minimalistisk og at turde forfølge sine drømme – og at så sætter hun ord hele rejsen imens. Ja, faktisk var det både hende der introducerede mig til Marie Kondo i sin tid og en såkaldt Capsule wardrobe. Derudover har hun et tema, hun vender tilbage til, som hun formulerer “what’s been adding value this week”. Hvad har tilføjet værdi til din uge? Og som du måske kan regne ud, er selve dette indlæg inspireret af netop dette lille spørgsmål; hvad har givet mig værdi – måske kan det give dig værdi også?
  • For et par uger siden mødtes jeg med en sød én, som jeg har mødt via instagram. Hun var dén der i sensommeren inspirerede mig til at begynde at læse bøger igen. Sådan ægte. Hun hedder Angel og hun er lige så fin og ægte, som hendes instagramprofil er. Ja, jeg er faktisk helt høj og har svært ved at sidde stille efter mødet. Hende sender jeg alle mine varmeste anbefalinger.
  • Strik har generelt noget af en blomstringstid på instagram. Og jeg er på 4. år bidt. Men @myfavouritethingsknitwear udmærker sig særligt, synes jeg. Både fordi, hun tør kun at lave voksenstrik (find hendes opskrifter her), men også fordi hun har et virkelig æstetisk øje, og de snit hun laver er som taget ud af min fantasi. Børnestrik har længe været stort på instagram, men jeg tror på at voksenstrikkemarkedet virkelig vil vokse i den nærmeste tid. Og hos Louise er virkelig et godt sted at starte med at søge inspiration, hvis man er interesseret i at strikke sit eget tøj.
  • Apropos tøj, så ønsker jeg mig virkelig at dyrke slow fashion i meget højere grad end jeg før har gjort. At have skåret ind til benet i min garderobe gør, at hvert eneste køb i højere grad er noget, jeg overvejer nøje. Simpelthen fordi det ikke længere er nogen ambition for mig, at eje mere. Men derimod bedre. Saf, som har stiftet atelier sardin, syr sit eget tøj, og kan også komme til at sy mit/dit. Hun sælger nemlig ud af hendes enkle og fine kreationer. Faktisk er jeg så vild med det, at jeg har drømt om hendes tøj om natten. Haha. Og så kører hun i øvrigt hashtagget #imadeyourclothes – hvilket jeg er ret meget fan af. Altså at vide, hvem der laver vores ting, og at de dermed bliver ordentligt betalt og behandlet.
  • Maja Vase. Hendes vanvittige smukke kager er svære at beskrive med ord. Og selvom jeg ikke rigtig dyrker dét der med at bage (det lader jeg min søster om), så er hendes kager inspirerende i den pureste betydning. Hun får mig til at tro på, at man kan, hvad man vil, hvis man virkelig øver sig. Maja Vase er nemlig autodidakt. Og det er for mig ret mind blowing. Sidst men ikke mindst er hendes smukke øje virkelig fascinerende og ja.. inspirerende!

Photo credit: 1) My Favourite things Knitwear 2) Jessica Rose Williams 3) Maja Vase 4) My own 🙋🏻‍♀️ 5) My own – herfra 

 

(Visited 22 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *