Inspiration til børnesenge

Vi er draget i sommerhuset. Sommerhuset, som vi deler med det meste af min svigerfamilie.
Her er dejligt med dejligt på. Det er blevet mit lille helle, selvom jeg ikke er vokset op her. Men dét skal mine børn forhåbentlig; Vokse op med uendeligt lange somre her.

I de få timer, vi har været her, har vi fået ryddet ud, ryddet op og omarrangeret. Sommerens håb er, at vi kan indrette stedet lidt mere børnevenligt. Særligt i forhold til børnene og deres ‘værelse’. Indtil nu har min datter sovet i en rejseseng og den yngste… Han sover altså stadig i min armhule. ‘Problemet’ er bare, at han kravler over alle bjerge så snart, han er noget der ligner vågen. Så. Én eller anden form for seng med afskærmning bliver han nødt til få sig.

De to omstændigheder har fået mig til at tænke, at de to små poder måske snart kan få glæde af at sove sammen? Få et børneværelse, som er deres. At de kan være ‘børnene’, som slår lejr for sig selv.. (Tæt på deres mor og far, naturligvis). I deres eget værelse. Her og måske også derhjemme.

Derfor er jeg gået i indretnings-drømme-land de seneste dage. Drømmen er at få plads til to børn i et lille rum. Og altså også to børnesenge.

Her er, hvad jeg har øje på lige for tiden:

Source: kinderzimmerideer4 , maijusaw, nordicdesign, mommodesign, woodchock.nl

Måske det liiidt emmer af, at mine børn i disse dage føles som om, at de vokser fra mig? I virkeligheden kræver den lille lææænge endnu (ik?) en ‘babyseng’ af en tremmeseng. Men. Flere af ovenstående idéer kan altså godt tænkes om med en tremmeseng, hvis det nederste plateau/niveau tænkes som en form for tremmeseng/kravlegård. Men hvis jeg skal være helt ærlig, bliver jeg lige så emotionel ved tanken om, at min ældste – på ikke engang tre – måske kan ligge i en høj køje som at min yngste ikke længere nødvendigvis sover bedst i min armhule.

Har I nogle erfaringer med at lade små børn sove på samme værelse?
Og hvordan den slags løses rent praktisk, hvis pladsen er trang, så alle sover godt og trygt?

(Visited 22 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *