Hvis jeg skulle pynte op til halloween..

Jeg har ikke pyntet op til halloween. Ikke rigtigt i al fald. Det vildeste jeg har gjort er at udhule og udskære et græskar (som dog allerede er for dårligt) og købe et par ekstra græskar (som snart skal spises), og derudover har min datter malet et græskar til en børnefødselsdag. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke helt med på halloween endnu. Pynt og græskar er altid et hit hos mig, men derudover, så nyder jeg en lille smule, at mine børn er så små, at de ikke går op i det. Jeg mener bare; hvordan er det dog meningen, at jeg skal nå at pynte op så tæt på jul??

Alligevel har jeg ikke kunne lade være med at søge lidt på pynt og DIY’s. Bare in case jeg fik tid. Men mest af alt, fordi jeg blev lidt nysgerrig på, hvordan man kunne gøre halloween så ikke-uhyggelig og minimalistisk som mulig. Lige som jeg bedst kan lide det – hvis altså det skulle være:

En lidt mere minimalistisk, lowkey og ikke mindst ikke-skræmmende måde. Haha.

Photo/DIY-credit: 1) earnest home co. 2) curbly 3) designlovefest 4) homeyohmy 5) trendenser 6) poppy talk 7) homeyohmy

Måske nogle af jer har lidt halloween til gode i weekenden, og kan finde lidt inspiration ovenfor. De fleste links er nemlig også med en DIY-guide, og de fleste kræver ret få remedier. I så fald – rigtig god fornøjelse 👏🏻

Jeg må indrømme, at til trods for, at halloween ikke har bidt mig helt endnu, så har de ret enkle halloweenidéer ovenfor faktisk givet mig lidt blod på tanden.. som man siger 😉

Hvad tror I; bliver halloween uundgåelig om et par år, når mine børn er lidt ældre?

//S

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *