For resten..

For resten..

  • …har vi fået vandskade igen. Helt samme sted, som sidste gang, men bare i større omfang. Jep. Det slog mig i går, at jeg da vist nærmest ikke har fået nævnt det herinde. Bortset fra i gårsdagens indlæg, altså. Jeg er dog ikke i tvivl om, at alle har hørt mere end rigeligt om vandskade, hvis de følger mig på instagram. En lidt mere ligelig fordeling af sure opstød vil nok være på sin plads en anden gang 😉
  • …har jeg derfor holdt mig lidt tilbage på instagram på det sidste. Sætningen “har du ikke noget godt at sige, skal du holde din mund’ har runget for mit indre øre. Men. Der er nu også noget forløsende over at få lettet trykket.
  • …har vi besluttet at købe én slags bleer herhjemme. Og hvad så? Sagen er den, at de to små børn herhjemme faktisk passer samme blestørrelse. Den ene er altså 6mdr. og den anden er 2,5år.
  • …har jeg bemærket, at mine lægmuskler for første gang nogensinde er noget der minder om markerede. Jeg blamer ovenstående vægtklasser og de mange trapper op til 5. sal.
  • …er vi begyndt at se GOT herhjemme. (… en forkortelse jeg altid skal sige højt for mig selv; “Game of Thrones. Jo, den er god nok.”) Vi er nået til 5. sæson, og jeg begynder så småt at forstå hypen. Så småt. Men. Jeg var hverken begyndt eller fortsat, hvis ikke hypen var der.
  • …har jeg måske dræbt mine citrontræer. Eller citronspirer. Den forlængede sommerhustur i weekenden havde sin pris. Men måske har jeg formået at genoplive den ene. Jeg nænner dog ikke at smide dem ud endnu (#planteoptimist).
  • …har jeg en mørkere kulør i maj måned end jeg har haft siden mine gymnasielæseferier. #winvedetbarnsomhelstviltrille
  • …tager jeg billeder af flotte planter, når jeg går forbi dem. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er gal eller genial. Gal fordi jeg ingen have har at putte dem i. Genial fordi jeg på den måde har et register af planter, jeg synes er flotte, hvis/når tid er til at ønske mig den slags.

  • …har jeg været umådelig heldig på genbrugsfronten den sidste uge. I weekenden fandt jeg 10 stykker børnetøj, to ‘flettede’ potter, et rundt spejl og en gulddiskokugle. Til den nette sum af 200kr. For det hele. Da jeg kom hjem fandt jeg en girafkop og en standerlampe i vores “karma-skur” i baggården. Jeg føler faktisk, at jeg har vundet i lotteriet. Nu er spørgsmålet bare, om jeg tør udfordre mit held og tage til endnu et loppemarked i weekenden. Eller om jeg skal stoppe mens legen er god?

    Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst til den slags.​​

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *