For resten.. #19

For resten..

.. føler jeg, at denne uge har varet to dage..

.. er det måske fordi den faktisk har været.. nåja, to hverdage og en rejsedag..

.. er jeg svært glad for at være hjemme.. selvom jeg også allerede småglæder mig til at vende tilbage til sommerhuset.

.. har jeg i aller højeste grad udnyttet de lidt mørkere dage til at tænde stearinlys. Noget jeg hver sommer savner..

.. elsker jeg sommeren. Men efteråret elsker jeg nu aller højest.

.. er jeg helt vild med de sætninger, der kommer ud af min datters 3,5årige mund. For det meste altså. Uij, børn kan snakke meget! Og hele tiden. Haha.

.. glæææder jeg mig til, at min yngste på 1,5 lærer mere end 4 ord.

.. er det samtidig noget af det sødeste, når børn når den alder, hvor de forsøger at efterabe alle ord, men sjældent lykkes. #dontspeedthingsup

.. minder det mig ret meget om Venner-afsnittet, hvor Joey forsøger at lære fransk.

.. var et af mine nytårsforsæt, at jeg virkelig godt gad lære at lave videoer. Indtil nu har jeg lavet et par stykker – eksempelvis denne og denne video. Og jeg håber sådan, at jeg når at redigere endnu en DIY-video færdig til at udgive i morgen 🤞🏻 (Natten er ung, ikke?)

.. har jeg (apropros forsæt) en ambition om at date mine børn lidt mere hver for sig.

.. jeg tænker, at den første date, som forhåbentlig kan løbe af stablen i morgen, skal inkludere noget med chokolade.

.. skal alle fremtidige dates måske dét?

.. er jeg lige begyndt at se Sweet Magnolias på Netflix. Noget helt andet end da jeg nævnte Unorthodox for nogle uger siden.. Ja, jeg er næsten helt flov over at skrive det ud sådan et offentligt sted som dette. Jeg ved, at det er simpelt, enkelt og feel-good-amerikansk. Men der er så meget rod i verden, at jeg somme tider har brug for en lille dosis simpel feel-good-serie..

.. skal vi så ikke love hinanden, at vi passer ekstra godt på hinanden  – uanset hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvordan vi ser ud? <3

.. irriterer det mig, hver gang jeg går i gangen her, at jeg ikke får sat den liste fast..

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *