For resten.. # 18 (stadig corona-edition)

.. går det faktisk okay med tomatspirerne. Jeg skulle åbenbart derud, hvor jeg var ved at give op, og så.. ja, så piblede de frem. YAY!

.. er jeg noget nervøs for, hvordan de spirer jeg har efterladt i sommerhuset, har det, når vi om ikke så længe vender tilbage..

.. er en jordbær milkshake – I ved, dem fra Mathilde – noget af det lækreste og mest nostalgiske jeg ved.

.. er en cremetrekant fra bageren også på den liste. To ting jeg ofte købte i frikvarterene i folkeskolen. Og to ting min mand købte til mig i weekenden. Dét er kærlighed.

.. kender jeg ikke rigtig navnene på basser fra bageren. Jeg vil virkelig gerne, men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og slutte. Der er jo så mange varianter?

.. blev jeg helt betaget af at se lidt af denne malervideo med Bob Ross den anden dag. Særligt hans stemmeføring og overbevisning om, at alle da kan lære at male, gjorde indtryk.

.. må jeg virkelig sige, at ‘Unorthodox’-miniserien på Netflix er noget af det fineste, jeg længe har set. GID den var meget længere!

.. glæder jeg mig virkelig meget til sommersalater og grillmad.

.. havde vi i denne uge besøg for første gang siden corona-indtoget. Det var nær familie, men ej, hvor jeg har jeg savnet at være “vært” og have et hjem, som folk kan besøge og komme i.

.. har jeg altid drømt om at have et hjem med åbne døre.

.. er jeg ret lettet over, at DK snart åbner op. Men har det også lidt svært med selv at finde en ny balance i ‘regler’ og ‘anbefalinger’. Alting ændrer sig hele tiden, og mit hovede skal altså lige følge med.

.. Skørt nok er noget af dét, jeg glæder mig mest til, at kunne gå rundt i butikker (og kigge efter sommerhusting).

.. glæder jeg mig også virkelig til at kunne tage på restaurant med min mand.. Men indtil da er take-out til de voksne efter børnenes puttetid stadig en genial date-form, hvis du spørger mig.

.. er jeg så småt begyndt at se venner igen. Udendørs og med afstand. Men. Det er som om, jeg havde undertrykt, hvor meget jeg har savnet venner. Jeg følte mig som en tør svamp dyppet i vand bagefter. Eller som en lille urtepotte, hvor tomatspirerne pludselig tittede frem <3

(Visited 19 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *