De bedst tips før ferien..

Lige om et øjeblik er det en slags sommerferie for de fleste. Selvom det nok for os alle er en sommer, som er noget anderledes end dem vi før har prøvet. Men. Når alting er anderledes, kan det være godt at holde fast i noget af dét, som (trods alt) er stabilt. Og her taler jeg selvfølgelig om min egen lille tirsdagstradition; Tirsdagens tip. Og fordi jeg i dag står på dørtærsklen til sommerferien (min mand har ferie om få timer), vil jeg lave en “best of tirsdagens tips sommerferie-edition”. Jeg har faktisk før lavet en sådan udgave af tipsene – for to år siden. (Ja, jeg sagde jo, at dét med tips var en god, gammel tradition herinde.) Et par af de tips jeg gav den gang har dog fået lov at komme med på dagens liste igen. Fordi: Et rigtig godt tip, kan man ikke gentage for mange gange, vel?

De bedste før-ferie-tips:

  1. Først og fremmest vil jeg gøre alt for, at mine planter overlever en ferietid, hvor jeg er knapt så meget hjemme som sædvanlig. Jeg har denne sommer (igen) tænkt mig at bruge dette trick til at sikre mig, at de har væske nok til lang tid. Og i dag opdagede jeg “tilfældigvis” at en corona-flaske (meget apropos vores tid) er ret perfekt til formålet.
  2. Noget af det jeg finder sværest er, at vælge hvilke produkter, jeg skal tage med mig på ferie. Men her er de tre bedste: Jeg bruger jeg evigt og altid dette tip til at passe på mine læber.. Særligt mod solens stråler. Og nu vi er ved produkter, er  andet favoritprodukt til sommeren dette produkt, som er multifunktionelt på så mange planer.. Og sidst men ikke mindst, har jeg aldrig været så lidt nervøs for at lugte af sved, som efter jeg er begyndt at sværge til dette tip.
  3. Noget andet jeg allerede har pakket og fragtet til sommerhusland er en pakke af denne type isbeholdere, som jeg frøs hjemmelavede is med for et par år siden.  Jeg skal dog nok tilbage og læse indlægget selv igen, for jeg har helt glemt, hvilken “opskrift” jeg fulgte sidst det var varmt, og jeg ikke havde en baby på armen.. Måske jeg skulle forsøge mig med dekorative stribede is eller is med blomster i år?

Spot en corona…

Mon I har nogle planer før ferietid? Måske at tømme et par corona’er?

Kærligst S

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *