En ny halvleg?

Jeg havde en gang en lille tradition for at skrive torsdagstanker ned om – nåh ja – torsdagen. Jeg satte mig ned med en varm kop kaffe – gerne i vores vindueskarm med udsigt over Nørrebros tage. Og selvfølgelig rørte der sig store som små ting på sig torsdag efter torsdag. Eksempelvis sad jeg en dag og skrev et helt langt stykke papir om, at vi nok snart gerne ville have et andet barn. Jeg udgav det aldrig, og jeg…

Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

Et nyt år er også en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebetændelsen har været længe om at slippe sit greb. Alligevel føles springet ind i det nye år som en dyb indånding. Men efter en dyb indånding følger ofte et lille øjeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg glæder mig til alt det nye, og på så mange måder er klar til en dyb indånding, så føles…

Let(tere) brunch – forberedt dagen før

Måske er det fordi jeg har gået i barselsland ret længe efterhånden. Måske er det fordi det alligevel er lidt emotionelt for mig at fylde år. Og at have en datter, som fylder 3(!) Måske er det bare fordi, jeg har fået planlagt at skulle afholde 5 x fester på 6 dage. Og deltage i i alt 7 stk. på de selv samme antal dage? Måske er det bare fordi, at oktober fremover bliver sådan her.. Uanset årsag, er jeg…

Sidste torsdag inden 30

Jeg fylder 30 år om få dage. Mindre end en uge. Snart. Lige om larum. Jeg har lagt hovedet i blød; er der noget, jeg gerne vil nå, inden jeg fylder 30år?Jeg ville have brugt dagen på at tænke over det, men ved I hvad jeg gjorde i stedet? Jeg prioriterede at catche up på gift ved første blik med mit strikketøj mellem hænderne. Og at tage mig en lille middagslur. JEP. 30’ere. Jeg tror, at jeg er klar. Det…

Jeg skal bare lige lande

For et års tid siden yndede jeg at udgive det jeg kaldte “torsdagstanker” om.. nåh, ja: torsdagen. Siden da fødte jeg et barn. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at det var omkring nytår, at det rigtig startede; dét med at have en baby, som var ked af at sove. Den anden dag fulgtes jeg med en anden mor på vej hjem fra at have afleveret min ældste i vuggestuen. “Trænger du ikke snart til at lave noget.. andet?” Til…

skulderklap eller skadeklap?

Vi er hjemme igen. Hjemme efter små (eller store?) fire uger i sommerhuslimbo. Hjemme med en vaskemaskine, som kører på fjerde vask i skrivende stund. Hjemme i egne rammer. Hjemme hvor alting har en plads. Pånær mine tanker. De flakker stadig lidt omkring, men der er ro på vej. Det gør vores hjem nemlig ved mig. Årh, hvor jeg dog faktisk har savnet vores lille hjem. Ganske som jeg forudså. Jeg har tilladt mig at trække stikket den seneste tid….

For resten..

For resten.. …har vi fået vandskade igen. Helt samme sted, som sidste gang, men bare i større omfang. Jep. Det slog mig i går, at jeg da vist nærmest ikke har fået nævnt det herinde. Bortset fra i gårsdagens indlæg, altså. Jeg er dog ikke i tvivl om, at alle har hørt mere end rigeligt om vandskade, hvis de følger mig på instagram. En lidt mere ligelig fordeling af sure opstød vil nok være på sin plads en anden gang…

Hvad er man uden ambitioner?

Hvert år har jeg ambitioner om at bage hveder netop i dag; dagen før Store Bededag. Fordi det er en tradition. Fordi jeg faktisk godt kan lide at bage.. nogle gange. Men mest af alt nok fordi, jeg godt gad “være sådan én, som bager hveder”. Hvad end dét er. Den anden dag kiggede jeg ned forbi mit stamsted. Min lille kaffebar på hjørnet, hvor de kender mit navn, mine børns navne, og vel nærmest kan se, hvilken kaffe jeg…

Alt ordner sig.

Dette skriv skrev jeg kort før påske. Det var den dag, hvor det sneede fra aprilhimlen. Det var også en dag, hvor mit humør og overskud var et lidt andet sted end det er i dag. I dag har det ikke sneet. Det har regnet. Det er i øvrigt også begyndt at regne indendøre herhjemme i løbet af påsken. Vi har fået vandskade igen! Derudover er jeg træt, udkørt, og ja, min mand kan ikke heeelt holde barsel endnu (som…

Mine vinterønsker

Jeg føler mig altid en smule fjollet, når jeg skriver indlæg som disse. Mest fordi jeg det i bund og grund føler mig rimelig ‘uncool’, og dermed tænker ofte “hvem er jeg til at udtale mig om beklædning eller stil?”. Men også fordi jeg synes, at sådanne lister på én eller anden måde gør det så tydeligt, hvor priviligeret jeg er. Jeg mener bare, jeg kunne da finde på mange andre mere grundlæggende ønsker. Ønsker jeg selv har, men i…

Talemåder jeg holder af

Jeg fik engang at vide, at jeg var relativ ‘gammel’ i min mund. Jeg bander sjældent, og jeg holder (vist nok) fast i nogle udtryk, som ikke alle mine jævnaldrende gør. Derfor har jeg de seneste uger gået og skrevet lidt udtryk ned, som jeg faktisk bruger i praksis, og som jeg virkelig synes godt om. Her er de: … På slum.. Nok ikke det ældste udtryk, men et udtryk jeg elsker og beundrer både fordi jeg virkelig holder af,…

Jeg frygter at glæde mig til at føde

Jeg kan godt se, at graviditet har sneget sig ind riiimelig mange andre steder her på domænet – og også her og der på instagram på det seneste. Men ærlig talt, så er det virkelig svært ikke at få til at fylde det hele lige pt. Simpelthen fordi det fylder for alt både rent fysisk, rent mentalt og rent følelsesmæssigt. Jeg er gennemsyret højgravid. Og når jeg sådan vælger at udtrykke mig verbalt og visuelt, så vil dét også blive…

Alle de (Meyers) kugler

I sidste weekend blev sætningen “lad os nu liiige afslutte alle de projekter vi har gang i” sagt. Jeg behøver ikke at udspecificere, hvem der sagde det, men den person der udløste en sådan reaktion, var mig. Jeg slyngede (for tusinde gang) et nyt projekt ud. En tanke om noget, jeg da måske liiige kunne gøre. Bortset fra at ingenting virker til at være bare liiige at ordne.. Lidt lige som Meyers kugle i “Huset på Christianshavn”, som bliver ved…

5 ting jeg nødig vil indrømme

… men alligevel gør nu: Hvor afgørende chokolade kan være for mit humør. Chokolade kan vende langt det meste humør for mig. Det bobler inden i, hvis nogen serverer eller køber chokolade til mig. Og jeg køber gerne chokolade af den simple årsag, at dagen er kommet lidt skævt fra start.​ At jeg formentlig har trukket den for længe med at flytte min vielsesring fra mine langsomt voksende fingre. JEG.KAN.IKKE.FÅ.DEN.AF! (Shit!) Jeg er ved at gå lettere i panik, for…

Forberedt på en baby, men ikke et barn…

Midt i, at jeg er højgravid, har jeg også et andet barn. Et andet barn, som fylder to år inden jeg får set mig om. Da vi fandt ud af, at jeg ventede mig første gang, var mine ‘breakende’ ord ofte “vi skal have en baby” (tilsat, at jeg holdt armene op i en vuggende position som for at illustrere, hvor lille væsenet ville være). Men det blev hun jo ikke ved med… At være lille. Jeg havde på sin…

10 knirkende detaljer ved graviditeten

Helt ærligt, så er jeg et virkeligt godt sted i min graviditet lige nu. Kvalmen (som varede til ca. halvvejs) har helt lagt sig, jeg er godt nok tungere, men også ‘ægte rund’ – så der ingen tvivl er for dem jeg måtte møde, og så er der faldet en ro på. En ro ved, at barnet faktisk ville overleve, hvis der måtte ske noget, som igangsatte en fødsel. Dét har givet mig en helt ny ro. Vi når i…

Er det en dreng eller en pige?

…”Jeg tror, det er et barn!” Sådan svarede et treårigt barn, da jeg havde peget på min mave og spurgt “tror du, at det er en dreng eller en pige?” Og det er lige netop, sådan det er. Det er ikke fordi jeg ikke har ville dele det, at jeg ikke har omtalt kønnet på barnet, som svømmer rundt inde i min mave. Nej. Inde i min mave ligger et barn, som vi ikke kender kønnet på. Endnu.  Det er…

Den dér søvnløshed..

Jeg har ikke sovet så godt i nat. Faktisk slet ikke godt. Det er der egentlig ikke så meget nyt i. Fortæl mig lige, er det sådan det føles at have et spædbarn (igen)? Eller nej, lad hellere være! Men, hvis jeg for de interesserede (eller for min egen “jeg bader mig i mine lidelsers”-skyld,) føles sådan cirka sådan her: Trætheden får mine øjenhuler til at udtørre. Kaffen gør blot hovedpinen værre. Hovedpinen, som ikke bare sidder i tindingerne, men…

Jeg er måske lidt ømskindet

Jeg er måske lidt ømskindet. Det ved jeg faktisk, at jeg er. Særligt nu. I mere end én forstand.Mit maveskind strækker sig nemlig. Lige så stille, mere og mere. Begge gange jeg har været i denne graviditetsproces, er der noget der overrasker mig. Det er vel mest af alt de samme ting. Ting som jeg ikke troede, jeg gik op i, eller var følsom overfor. Men som altså er ting, som jeg går op i og er (over)følsom overfor. Særligt når…

En hemmelighed at holde

Da jeg første gang var gravid, blev jeg overrasket over, hvor svært det er at holde hemmeligt. Og det er der MANGE mange  grunde til. Denne gang har det faktisk været lige så svært at skjule. Hvis ikke mere; det har vist sig hurtigere rent fysisk, og så har der været mindre tid til lige at sunde sig for sig selv, så jeg var klar til at møde omverdenen, uden at se gravid ud (i ansigtskuløren eksempelvis). Men som med så…

Hende den klodsede?

Egentlig føler jeg mig ikke grundlæggende klodset. Bortset fra, når jeg gør. Jeg har noget med fingre. Og snitsår. Kombinationen af disse i særdeleshed. Måske er det en ekstra sårbarhed overfor disse lemmer. En arbejdsskade fra alle de år, jeg læste musik, og var afhængig af dem til at kunne spille med på daglig basis. Eller også er det fordi det minder mig om en ubehagelig episode med en pålægsmaskine, en agurk, og en agurk som pludselig ikke var en…

En torsdagsøvelse. Helt for mig selv.

I morgen er det juni måned. Og jeg har det som om, at det på den ene side har været her længe, den dér sommer, og på den anden side, at jeg ikke er helt klar til den. Ikke klar til at sige farvel til foråret, til alt der er sket, og se fremad. Jeg vil bare være her. Stoppe uret. Og stå stille. Dagene er løbet fra mig. Jeg er løbet lidt for stærkt. Har skulle øve mig i…

Torsdagstaknemmelighed

Jeg har vist skrevet et(par) indlæg før, som klinger af samme navn.. For selvom det måske er ret så udansk, er det en tilbagevendende følelse for mig; at jeg er heldig. Og dermed taknemmelig… og en lille smule bange for at miste. Det er i skrivende stund onsdag aften kl. 21.23. På loftet står en kurvfuld vasketøj, som skal hænges op. Af mig. Det har den gjort siden kl. 19. Jeg kom ligesom ikke videre, da jeg først fik sat mig…

Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.

Det er sandt: Når man peger af andre, er der altid mindst tre fingre, som peger mod én selv. Prøv selv. Man kan ikke pege med sin pegefinger, uden at mindst tre fingre peger i retningen af én selv. Faktisk er der for mit vedkommende hele fire fingre i min egen retning. I mere end én betydning. Jeg var engang i et forløb, hvor jeg talte med en klog mand. En mentor af en art. Jeg læssede af, og brugte ham…

Anonymitet bi(n)der ikke

Det er torsdag, og jeg har sat mig ved computeren. For at fokusere. For at skrive noget ned, jeg ikke helt ved, hvad er. Jeg har brygget en varm kop kaffe, sat mig godt til rette og placeret de dér (forbandede) gode påskeæg i en armslængde fra mig. Så jeg lige netop kan nå dem, men jeg også skal læne mig lidt frem. Gøre mig lidt fortjent til endnu et… Sådan er det hver torsdag. Jeg sætter mig og vil…

Jeg tror, vi bliver!

Jeg har før talt om min kærlighed til vores lille lejlighed. Vores lille sted. Vores Hjem. Det første sted vi har købt. Det første sted vi flyttede ind i samtidig sammen. Mig og min kærlighed. Mit barns første hjem. Det er det første sted, jeg rigtig har kunne gøre ved, hvad jeg ville. (Okay, hvad vi ville. Men jeg vil mest i forhold til vores indretning. Det ved vi begge to 😉 ) Det er det første sted, som vi ikke skal ud af,…

Venskaber som i gamle dage

Jeg har sådan lyst til at skrive en lille ode til venskaber og vel særligt veninder i dag. Ja, faktisk nærmest at synge en sang.. For ja altså, hvor er der dog søde mennesker til. Og hvor skal man altså lige huske at passe på dem (note to self!). Hvad blev der af, at overnatte hos veninder, eller tage en hel dag ud af kalenderen til bare at være sammen, eller shoppe og gå på café? Ja, det er mig…

‘Blogger’!?

Jeg har hørt det mange gange. Dét med at sige ‘blogger’ med en helt særlig betoning, et helt særligt blik i øjnene og et svagt rynket øjenbryn. Når jeg beskriver mit specialeemne eller arbejdsplads, er jeg flere gange blevet mødt med: “Dé der bloggere… Dem forstår jeg altså bare ikke!” Og sandheden er, at jeg så har fået kolde fødder, og har undladt at sige, at de på sin vis også taler om mig, når de siger sådan. I stedet spørger jeg:…

Når faserne løber afsted som sand mellem fingrene

“Alt er en fase” siger de kloge om dét at få børn. Og det er både godt og skidt. For når børn er i en periode, hvor man har svært ved at finde ud af dem, så kan man trøste sig med, at det blot er en fase. Lige om lidt ved jeg hvorfor. Når alt derimod er som en gåtur i parken. I solskin. Og med fuglekvidder. Hvor den dér særlige duft af forår spreder sig. Ja, så er dét,…

Torsdagstanker: Work/Life balance

Der er noget jeg går og tænker lidt over for tiden… Hvis jeg selv skal sige det, har jeg de sidste mange år været ret så god til dét der med at adskille tingene. Altså arbejde og fritid. Jeg har i langt det meste af min lange studietid holdt fri om aftenen og i weekenderne (og ferierne naturligvis). Men jeg kan på mange måder mærke, at jeg er trådt ind i en ny æra. Ja, det lyder da egentlig ret selvhøjtideligt… Det…