At “sende afsted”?

Jeg har en smule rystende hænder og bankende hjerte, som jeg skriver dette.. Jeg har nemlig en lidt stor ting at fortælle og en lidt lang proces at beskrive. Efter lang tids summen og mange nætters grublen, har vi besluttet at børnene skal starte i institution. På noget der svarer til halv tid, men afsted skal de. (Åh, hvor jeg dog hader det udtryk!) Den store har allerede gået både i vuggestue og kort tid i børnehave. Den yngste har…

Et minimalistisk liv(!?)

I tråd med forrige uges indlæg om en lille ‘intro’ til mig, og sidste uges indlæg om en ny halvleg, kom jeg i weekenden til at tænke over, at jeg måske ikke har været så tydelig en kommunikator af, hvor minimalistisk en livsstil og indretning jeg lever med? Og selvom jeg helt generelt har ret svært ved selv at blive sat i kasser, er den minimalistiske kasse efterhånden én, jeg identificerer mig ret meget med. Et “label” som minimalist er for alle…

En lille “livsstatus”

Nogle gange glemmer jeg, hvor mange der egentlig kigger med her og på instagram. Forstået på den måde, at jeg måske nogle gange glemmer at fortælle de store linjer i historien om mig. I går lavede et par stories med et lille “uij, hvor er der gang i den med to små børn og meget lidt tid til mig”-suk (ala det jeg gjorde i søndags herinde). Men helt ærligt, har jeg haft lidt ondt i maven over det siden. For…

Må vi godt tale om andet end C-ordet?

I går havde jeg skrevet et (ret langt) DIY-indlæg, som jeg planlagde at udgive efter, at børnene var puttet. Men i løbet af eftermiddagen tikkede beskeden ind om, at de to største hoveder i landet (jeg taler selvfølgelig her om statsministeren og hendes kongelige højhed) ville holde hver deres tale til folket. Om C-ordet, naturligvis. Børnene blev puttet ekstra tidligt, så jeg kunne være med fra første sekund. Og dér sad jeg så i stedet med knæene op under hagen…

Påpasselig eller panisk?

Hermed et lille dagbogs-agtigt skriv fra det corona-smitte(bæren)de land, Danmark.  Inden vi begynder, vil jeg dog lige gøre det klart, at jeg ved, at vi slet ikke har store ‘problemer’ herhjemme. At der er andre som har det ægte svært. Det er jeg meget bevidst om. Men jeg kan ikke gøre andres virkelighed til min. Og dermed ikke beskrive den som min egen. Men min egen virkelighed.. dén kan jeg beskrive det bedst jeg kan. Og det er dét jeg har…

Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.

I starten var forklaringen, at vi gerne ville have mindstemanden hjemme til han i hvertfald blev et år. Senere var forklaringen, at vi skulle vente på en plads på den samme vuggestuestue, som hans storesøster har gået på. Udadtil, altså. Men des flere gange jeg fik sagt forklaringerne ovenfor højt, des tydeligere blev det for mig, at det var en undskyldende indpakning. Indad til er den største grund til, at vi holder ham hjemme, at vi ønsker at give ham…

Bloggen er kommet hjem

Jeg har drømt om dét her skridt siden.. før jeg kastede mig ud i at skrive online. Drømt om at stå på egne ben. Være fri af netværk – bare svæve frit på mit eget domæne. Det gør jeg nu. Staystrange.dk er flyttet for sig selv. Alene og fritflyvende på det store internet. Det har taget tid.. både at turde at tage skridtet, finde de rigtige mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske, men (naturligvis) også at designe…

Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

Et nyt år er også en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebetændelsen har været længe om at slippe sit greb. Alligevel føles springet ind i det nye år som en dyb indånding. Men efter en dyb indånding følger ofte et lille øjeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg glæder mig til alt det nye, og på så mange måder er klar til en dyb indånding, så føles…

Frygten for at fejle..

Når det gælder store drømme og dertilhørende store valg, er det tit ‘lettere sagt end gjort’. Men det første skridt mod handling og ændringer er (for mig) at sætte ord på. Sige det højt. Men når jeg kommer til det dér eftersted – stedet mellem at have sagt noget højt og så at tage et skridt, gøre noget, prøve.. – så rammer én stor forhindring mig virkelig ofte. En sten på vejen, som får mig til at standse op, få…

Jeg ønsker mig et andet liv

Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et…

Drømme i et nyt årti

Det er tirsdag, og egentlig tid til et tip. Sådan plejer det at være. Men mit hovede er et andet sted. Jeg fandt mit hovede en gang i løbet af weekenden, drypvis. Og nu regner det så vedholdende udenfor, at jeg i langt højere grad synes, at det er på sin plads med et lille indlæg om, hvad der rør sig. Om hvad jeg tænker på. Om.. alt muligt andet end et tip. For de tips jeg har, har jeg…

To år og to uger med DIY’s

Det er to år og to uger siden, at første indlæg løb over skærmen her på mit lille domæne. Jeg havde en idé om, at jeg ville dele en blanding af tanker og DIY’s. Men hvordan det skulle udforme sig, om jeg kunne finde ud af det, og om jeg syntes, at det var sjovt at dele ud her, det vidste jeg ikke.. Det anede jeg ikke. Jeg har – så længe jeg kan huske – forsøgt at lave ting…

2 år (!), næsten glemt, men slet ikke glemt.

I går fyldte bloggen her 2 år. 2 ÅR!? Tænk sig. Jeg havde nær glemt det. Eller det vil sige; jeg har gået og bildt mig ind, at datoen for første indlæg var d. 18. august, og at d. 18. august først var engang i næste uge. Haha. Så med to forkerte antagelser (første indlæg var d. 17. august og datoen i dag er d. 18.), har jeg vel nærmest husket fødseldagen? Lige som at minus og minus giver plus?…

Når den længste dag føles som den korteste

I dag er det årets længste dag. I dag har været fyldt med en masse godt; en tidlig morgen, et godt varmt bad, pandekager, besøg, grill med venner, tegninger og sol. Der er sket meget godt i dag – der er sket meget på de sidste lyse måneder. Men lige om lidt går dagen på hæld.. Lige om lidt slukkes lyset. Og tiden, som var så god, er gået alt alt for stærkt. I dag er det årets længste dag….

Hvor skal vi hen?

Jeg sidder og forsøger at lave en fotobog over min datters liv. Indtil nu. På den ene side er det det letteste i verden. På den anden side det sværeste. Jeg har sagt det før, og nu kan jeg mærke, at jeg kommer til at sige det igen; hvor blev tiden dog af? Tiden som jeg er så taknemmelig for har været min. Men som jeg også nu må omtale i datid. Fordi det er fortid. Tiden som er løbet…

Hel og i stykker.

Først pakkede jeg mig selv ind. Passede på mig selv. Holdt “fri“. Under tæpperne. Herfra havde jeg svært ved at finde ord. Ord for, hvordan jeg egentlig havde det og har det. Der er sket meget de seneste måneder. Jeg har fået skænket min søn og været i sorg i samme ombæring. Jeg har været flov over mine følelser, og måske netop derfor har det været så svært at sætte ord på. Det føles skamfuldt, fordi det kan lyde som…

Jeg glædede mig til december. Nu græder jeg over den.

Jeg skrev dette indlæg i sidste uge. Jeg turde ikke udgive, fordi “græde” lød som en overdrivelse. Jeg fældede tårer, da jeg skrev det. Jeg græd ikke. Men så kom livet, og slog mig i mit ansigt, min mave og mit hjerte. Nu lyder “græde” som en underdrivelse. Én af mit livs største kærligheder blev taget fra mig. Fordi det var det bedste. Det tror jeg. Men det gør ondt alligevel. Uendeligt ondt. Fordi jeg savner. Og altid vil savne…

Er det en dreng eller en pige?

…”Jeg tror, det er et barn!” Sådan svarede et treårigt barn, da jeg havde peget på min mave og spurgt “tror du, at det er en dreng eller en pige?” Og det er lige netop, sådan det er. Det er ikke fordi jeg ikke har ville dele det, at jeg ikke har omtalt kønnet på barnet, som svømmer rundt inde i min mave. Nej. Inde i min mave ligger et barn, som vi ikke kender kønnet på. Endnu.  Det er…

1 år. 1 år!

I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav mit første indlæg. Jeg holdt vejret, svedte pænt meget og gik i cirkler. Både før og efter mit første tryk på “udgiv”. Sandheden var jo, at det kun var dem der kendte til mit lille projekt, som kiggede med. Hvilket var… ca. tre mennesker. Men det føltes alligevel lidt som at springe ud fra en meget høj klippe, og ikke vide, præcis hvilket vand jeg landede i. Eller om…

‘Bestået’

I virkeligheden er det et lidt skørt label. ‘Bestået’ eller ‘ikke bestået’. Oven vande eller…? Sandheden er, at jeg indtil nu har været forskånet oplevelsen af ikke at bestå. Alligevel har jeg frygtet flere gange. Tvivlet på mine egne evner HELT ind til benet. Særligt, når det sådan “rigtig” gjalt. I søndags holdt jeg jo en fest. En fest, hvor jeg fejrede en færdiggjort uddannelse. Skæbnen ville dog, at jeg ikke nåede at få et endeligt svar på min sidste…

Tør jeg sige det højt?… JA, jeg gør: Jeg er gravid!

<3 There you have it: … Årsagen til, at jeg har været så træt. Været syg. Og ja, været et lidt andet sted. Nemlig lige her i min voksende krop. En krop, som pt. gror det andet menneske, den nogensinde har groet. Jeg er gravid! Det føles helt igennem heldigt, syret og ikke mindst helt som det skal være. Jeg føler, at dette barn skulle være vores. Ja, jeg føler mig vel nærmest udvalgt. Og jeg glæder mig virkelig meget til…

Færdig!

Jep, du læste rigtigt. Jeg er sørme, filme færdig! Jeg har for en god time siden afleveret min absolut aller sidste eksamen. Jeg er færdig med min uddannelse. Efter hele 8 år som studerende!! Det lyder måske af meget, men deri ligger både en barsel og også et uddannelsesskift. Det lægger lige et par år eller tre, og så er man altså nede på en kandidat-længde af en uddannelse. Cand.mag. er min snarligt erhvervede titel. Forudsat at jeg består, men lad os…

Hvis bare det er med dig, så er alt godt

Jeg kan huske, at jeg en dag sad i bilen med mine forældre, og pludselig lagde mærke til, at jeg skulle synke mit spyt. Som man jo skal. Hele tiden. Men det var der aldrig nogen der havde fortalt mig. At det bare er noget man skal. Og gør. Jeg har ikke været mere end fem år. Jeg nåede at gå i lettere panik, før jeg med rystende hænder spurgte mine forældre, om jeg var syg. Haha. Det lyder måske helt…

Vejen ender ikke blindt

Jeg skiftede studie efter 5 år. Jeg var så godt som kandidat. Jeg manglede to semestre. Det krævede mere mod end jeg troede jeg havde i mig, men samtidig var jeg enormt rolig omkring det. For jeg vidste, at det var godt for mig. Det rigtige for mig. Jeg følte, jeg ville finde min hylde. Og jeg havde en idé om, hvilken retning jeg skulle gå. Lidt sent, men jeg fik en idé om det. Og så handlede jeg på den idé….

It’s official… men hvorfor lige mig?

…Dét spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange siden kort før jul. Siden den dag Confetti CPH på stedet sagde ja til, at jeg måtte være med ombord. Den første gang vi mødtes. Det er ærlig talt svært at forblive komplet anonym, omgivet af bloggere og en sej agent, som alle er pænt seje til stories (og instagram og blogs, naturligvis).. Så i dag blev der en story to follow på insta, og mit fjæs kom på.. Naturligvis med min tilladelse! Bloggen…