En lille “livsstatus”

Nogle gange glemmer jeg, hvor mange der egentlig kigger med her og på instagram. Forstået på den måde, at jeg måske nogle gange glemmer at fortælle de store linjer i historien om mig. I går lavede et par stories med et lille “uij, hvor er der gang i den med to små børn og meget lidt tid til mig”-suk (ala det jeg gjorde i søndags herinde). Men helt ærligt, har jeg haft lidt ondt i maven over det siden. For…

På de sociale medier derhjemme

Det aller sværeste for mig gennem coronatiden har været balancen mellem at ‘holde fri’ og at være ‘på’. Hvilket vel i sig selv er en lidt paradoksal formulering, når nu jeg går hjemme med børnene. Men. Før Corona føltes dagstimerne på en måde som ‘min arbejdstid’. Både fordi jeg havde det primære ansvar for ét barn. Alene. Og at denne dag ofte blev afrundet ved at det andet barn skulle hentes, at vi blev flere voksne derhjemme eller at vi…

Behovet for at save, skrive og indrette..

De sidste dage har jeg haft sådan en rastløshed. En slags kriller i fingrene. En uro. En uro, som  ikke blevet mindre af, at jeg ingen tid eller ro har haft til ‘at gøre noget ved den’. At indrette min dag efter at få bugt med den. (Der er tænder på vej hos begge børn. Påstår den ældste. Selvom det kun er den yngste som er ked og plaget. Og den ældste i øvrigt har alle de tænder, hun skal…

Må vi godt tale om andet end C-ordet?

I går havde jeg skrevet et (ret langt) DIY-indlæg, som jeg planlagde at udgive efter, at børnene var puttet. Men i løbet af eftermiddagen tikkede beskeden ind om, at de to største hoveder i landet (jeg taler selvfølgelig her om statsministeren og hendes kongelige højhed) ville holde hver deres tale til folket. Om C-ordet, naturligvis. Børnene blev puttet ekstra tidligt, så jeg kunne være med fra første sekund. Og dér sad jeg så i stedet med knæene op under hagen…

Inspirerende instagram 🌱

Det slår mig lige i dette nu, at inspirerende har ordet “spire” i sig. Og det virkelig dén følelse jeg sidder med for tiden, når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier. Fællesskabet og de mennesker, jeg ‘møder’ via sociale medier inspirerer mig virkelig i den forstand, at jeg vokser af det. Jeg spirer. Og det er jo sådan med inspiration, at det spreder sig. Både i én selv – fordi man kan blive rykket, få mod eller slet…

Bloggen er kommet hjem

Jeg har drømt om dét her skridt siden.. før jeg kastede mig ud i at skrive online. Drømt om at stå på egne ben. Være fri af netværk – bare svæve frit på mit eget domæne. Det gør jeg nu. Staystrange.dk er flyttet for sig selv. Alene og fritflyvende på det store internet. Det har taget tid.. både at turde at tage skridtet, finde de rigtige mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske, men (naturligvis) også at designe…

Et lille pip om en DIY-julekalender

Min instagram-profil og bloggen her kører et slags parløb. Et parløb, hvor jeg relativt ofte peget fra instagram herind på www-delen, men sjældnere peger den anden vej. Men i går startede jeg en slags julekalender, som jeg alligevel gerne vil give et lille pip om herinde også. I det online parløb, er det nemlig gået op for mig, at jeg faktisk ikke lægger sååå stor vægt på, hvor højt jeg elsker DIY’s henne på min instagram. Og det er jo…

Jeg ønsker mig et andet liv

Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et…

Tilbage efter (efter)årsferie..

Jeg ville have udgivet dette indlæg i går. Men noget gik galt. Fordi teknikken drillede (eller jeg glemte at trykke på udgiv-knappen?). Jeg synes dog ikke, at indlægget skal gå i glemmebogen. Jeg føler mig nemlig på en helt særlig måde tilbage. Tilbage efter efterårsferie. Og tilbage efter et års barsel (som har været alt andet end en ferie)… Jeg har netop puttet to børn samtidig, og efter en dag i børnehaven med min ældste, har jeg erhvervet mig den…

Drømme i et nyt årti

Det er tirsdag, og egentlig tid til et tip. Sådan plejer det at være. Men mit hovede er et andet sted. Jeg fandt mit hovede en gang i løbet af weekenden, drypvis. Og nu regner det så vedholdende udenfor, at jeg i langt højere grad synes, at det er på sin plads med et lille indlæg om, hvad der rør sig. Om hvad jeg tænker på. Om.. alt muligt andet end et tip. For de tips jeg har, har jeg…

Hårdhudet eller ømskindet?

Den anden aften kort før sengetid opdagede jeg, at min lille søn har fået hård hud. Den slags troede jeg egentlig ikke børn fik. Og da slet ikke små børn. Den hårde hud var på inderside af hans håndflade. Som jeg lå og holdt hans hånd, slog det mig, at han naturligvis har den hårde hud netop dér, fordi han er begyndt at kravle. Vedholdende, ihærdigt, konstant og langt. Han bruger sine hænder som et ekstra sæt fødder. Og på…

Jeg skriver min egen historie

Jeg har lige trådt på en knappenål, (nær) væltet en pande ned over mine tæer og er gået ind i en dør. Alt sammen indenfor 3 minutter. Jeg tager det som et tegn. Et tegn på, at sætte mig ned med fødderne oppe. Min fod drypper trods alt lidt med blod. Og jeg har en plade chokolade, som kalder på mig. Og det her blogindlæg.. For jeg vil så gerne sætte ord på dét som fylder. Samtidig er det nogle…

2 år (!), næsten glemt, men slet ikke glemt.

I går fyldte bloggen her 2 år. 2 ÅR!? Tænk sig. Jeg havde nær glemt det. Eller det vil sige; jeg har gået og bildt mig ind, at datoen for første indlæg var d. 18. august, og at d. 18. august først var engang i næste uge. Haha. Så med to forkerte antagelser (første indlæg var d. 17. august og datoen i dag er d. 18.), har jeg vel nærmest husket fødseldagen? Lige som at minus og minus giver plus?…

Ting jeg er bange for. Og ikke er.

Igennem sommeren har jeg reflekteret lidt over, hvad jeg tør, og hvad jeg ikke tør. Det dér med at holde en break, og stoppe op, ja, det kan gøre, at de første skridt, når man starter op igen, føles som de aller første skridt nogensinde. Vaklende, usikre og uden retning. Ja, og nogle gange… nogle gange, kan den dér øgede bevidsthed om, om jeg virkelig tør, eller om jeg nu ikke tør, spænde ben for mig. Særligt på de sociale…

skulderklap eller skadeklap?

Vi er hjemme igen. Hjemme efter små (eller store?) fire uger i sommerhuslimbo. Hjemme med en vaskemaskine, som kører på fjerde vask i skrivende stund. Hjemme i egne rammer. Hjemme hvor alting har en plads. Pånær mine tanker. De flakker stadig lidt omkring, men der er ro på vej. Det gør vores hjem nemlig ved mig. Årh, hvor jeg dog faktisk har savnet vores lille hjem. Ganske som jeg forudså. Jeg har tilladt mig at trække stikket den seneste tid….

Kan man flytte, når man hedder “Stay”?

Okay, okay, mit rigtige navn er jo ikke Stay, men det mit blognavn. Og kan man så egentlig flytte, når man kalder sig “Stay”? Jeg vil hverken gøre et stort nummer ud af det, ej heller gøre det dramatisk. Næh, jeg vil egentlig bare forklare lidt praktisk om bloggens ‘hjem’ her. Jeg har fra dag 1 været i tvivl om, hvor jeg skulle have min blog liggende. Faktisk fra dag -200, hvis ret skal være ret. (Og måske du allerede nu tænker,…

1 år. 1 år!

I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav mit første indlæg. Jeg holdt vejret, svedte pænt meget og gik i cirkler. Både før og efter mit første tryk på “udgiv”. Sandheden var jo, at det kun var dem der kendte til mit lille projekt, som kiggede med. Hvilket var… ca. tre mennesker. Men det føltes alligevel lidt som at springe ud fra en meget høj klippe, og ikke vide, præcis hvilket vand jeg landede i. Eller om…

‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)

På min ferie – og mit fravær herinde – har jeg tænkt en del… Okay, jeg bliver lige nødt til at afbryde mig selv dér, for HA hvor jeg altid føler mig så selvhøjtidelig, når jeg formulerer det sådan! Som om jeg tænker mere end andre?? Har en større kapacitet af tanker? Haha. Det er ikke sådan ment. Det har jeg lige brug for at indskyde. Men for mig kan mit hovede faktisk nogle gange føles som en bikube. Hvor…