Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.

I starten var forklaringen, at vi gerne ville have mindstemanden hjemme til han i hvertfald blev et år. Senere var forklaringen, at vi skulle vente på en plads på den samme vuggestuestue, som hans storesøster har gået på. Udadtil, altså. Men des flere gange jeg fik sagt forklaringerne ovenfor højt, des tydeligere blev det for mig, at det var en undskyldende indpakning. Indad til er den største grund til, at vi holder ham hjemme, at vi ønsker at give ham…

Jeg er den. Alene.

At være forældre er at.. være den. Når børnene fødes og lægges i forældrenes arme, bliver alle involverede også givet en titel; her er dit barn. Du er dets mor. Eller. Du er dets far. Dét er der ikke andre der er. Ingen andre har dén titel, du har overfor dit barn. Barnet kan have bedsteforældre, onkler, tanter og mostre. Alt sammen titler, som kan komme i flertal. Men mor-titlen (for mit vedkommende) er der ingen andre, som har overfor…

Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

Et nyt år er også en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebetændelsen har været længe om at slippe sit greb. Alligevel føles springet ind i det nye år som en dyb indånding. Men efter en dyb indånding følger ofte et lille øjeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg glæder mig til alt det nye, og på så mange måder er klar til en dyb indånding, så føles…

Frygten for at fejle..

Når det gælder store drømme og dertilhørende store valg, er det tit ‘lettere sagt end gjort’. Men det første skridt mod handling og ændringer er (for mig) at sætte ord på. Sige det højt. Men når jeg kommer til det dér eftersted – stedet mellem at have sagt noget højt og så at tage et skridt, gøre noget, prøve.. – så rammer én stor forhindring mig virkelig ofte. En sten på vejen, som får mig til at standse op, få…

Jeg ønsker mig et andet liv

Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et…

Jeg skal bare lige lande

For et års tid siden yndede jeg at udgive det jeg kaldte “torsdagstanker” om.. nåh, ja: torsdagen. Siden da fødte jeg et barn. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at det var omkring nytår, at det rigtig startede; dét med at have en baby, som var ked af at sove. Den anden dag fulgtes jeg med en anden mor på vej hjem fra at have afleveret min ældste i vuggestuen. “Trænger du ikke snart til at lave noget.. andet?” Til…

At passe på sig selv. Uden at passe på.

Efter at have fået påduttet sætningen “pas på dig selv”, er den gået hen og er blevet remix’et til mit seneste års soundtrack med arbejdstitlen “Jeg vil passe på mig selv”.Sætningen som oprindelig blev sagt af læger, jordemødre, venner og familie under min gravditet, som sluttede for 10 måneder siden, er blevet til en slags læresætning for mig i det hele taget. Og en viljesbeslutning.Sætningen kan lyde på mange mange måder, afhængig af, hvor man lægger trykket. Hør bare her:Jeg…

Hårdhudet eller ømskindet?

Den anden aften kort før sengetid opdagede jeg, at min lille søn har fået hård hud. Den slags troede jeg egentlig ikke børn fik. Og da slet ikke små børn. Den hårde hud var på inderside af hans håndflade. Som jeg lå og holdt hans hånd, slog det mig, at han naturligvis har den hårde hud netop dér, fordi han er begyndt at kravle. Vedholdende, ihærdigt, konstant og langt. Han bruger sine hænder som et ekstra sæt fødder. Og på…

Jeg skriver min egen historie

Jeg har lige trådt på en knappenål, (nær) væltet en pande ned over mine tæer og er gået ind i en dør. Alt sammen indenfor 3 minutter. Jeg tager det som et tegn. Et tegn på, at sætte mig ned med fødderne oppe. Min fod drypper trods alt lidt med blod. Og jeg har en plade chokolade, som kalder på mig. Og det her blogindlæg.. For jeg vil så gerne sætte ord på dét som fylder. Samtidig er det nogle…

Inspiration til børnesenge

Vi er draget i sommerhuset. Sommerhuset, som vi deler med det meste af min svigerfamilie.Her er dejligt med dejligt på. Det er blevet mit lille helle, selvom jeg ikke er vokset op her. Men dét skal mine børn forhåbentlig; Vokse op med uendeligt lange somre her. I de få timer, vi har været her, har vi fået ryddet ud, ryddet op og omarrangeret. Sommerens håb er, at vi kan indrette stedet lidt mere børnevenligt. Særligt i forhold til børnene og…

En mors hænder

Jeg kan huske, at jeg bemærkede dem allerede i børnehavealderen. Min mors ru hænder. Når hun kom op ad bakken i sin lange røde frakke, løb jeg hende i møde med al min kraft, og lod min hånd glide ind i hendes. Min hånd passede ind i hendes varme greb som i en tryg handske. Jeg forstod det dog aldrig helt. Hvordan mon de blev så rug, hendes hænder? Hun har i al den tid, jeg kan huske, arbejdet fra…

Når den længste dag føles som den korteste

I dag er det årets længste dag. I dag har været fyldt med en masse godt; en tidlig morgen, et godt varmt bad, pandekager, besøg, grill med venner, tegninger og sol. Der er sket meget godt i dag – der er sket meget på de sidste lyse måneder. Men lige om lidt går dagen på hæld.. Lige om lidt slukkes lyset. Og tiden, som var så god, er gået alt alt for stærkt. I dag er det årets længste dag….

Hvor skal vi hen?

Jeg sidder og forsøger at lave en fotobog over min datters liv. Indtil nu. På den ene side er det det letteste i verden. På den anden side det sværeste. Jeg har sagt det før, og nu kan jeg mærke, at jeg kommer til at sige det igen; hvor blev tiden dog af? Tiden som jeg er så taknemmelig for har været min. Men som jeg også nu må omtale i datid. Fordi det er fortid. Tiden som er løbet…

DIY: Hagesmække

Jeg ved, at dette indlæg nok allermest vil appellere til småbørnsforældre. Omend jeg også tænker, at dagens DIY nemt ville være en god barselsgave. For hvis der er noget man gør, som forælder til små børn på +4/6måneder, så er det det at vaske tøj, hovede og hænder af. Ud over at feje gulvet under spisebordet, altså. Jagten på de ‘helt rigtige’ hagesmække har været lidt op ad bakke. Faktisk har jeg ledt i al den tid jeg har været…

“Jeg ser dig”

Min mand er gået på barsel. Og dagene herpå føles det lidt som om jeg er blevet ramt af en ordentlig omgang tømmermænd; dagene efter måneders søvnunderskud og dansen rundt, har givet mig tunge øjne, en slem hovedpine og ondt i kroppen. Buen er helt ør og mør efter de måneder, hvor den har været spændt hårdt for. Buen, som altså er mig. De fleste af døgnets (vågne) timer har jeg været alene på skansen. Indtil nu. Fordi min mand…

Fri eller fanget?

Jeg er landet på 5. sal igen efter en lille uge på farten. Sommerhus, familie- og vennebesøg har drevet os vidt omkring, men i et tilpas roligt tempo. Så roligt som det altså kan være, når man har to små børn 😉 Klokken er lige rundet 7, den anden tøjvask siden hjemkomst sent i går er sat over, og min yngste tager sin første lur. Det er godt at være hjemme. Virkelig godt. Jeg elsker at lande i vores ‘rede’…

Utilsigtet løgn og undtagelsestilstand.

Jeg har sat uret på 20min. For så vågner min baby igen.Jeg har sat mig bag computeren, med chokolade i munden og koffein i glasset.Jeg skal tankes op. Hurtigt. Lad mig derfor starte med det vigtigste: En indrømmelse. Jeg har fortalt en løgn. Ikke bevidst. Men simpelthen fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg har – hvis folk har spurgt, om det var hård at blive mor – sagt, at man jo har en roooolig indkøring i rollen, fordi de små…

I dag har jeg…

I dag har været sådan en dag, hvor jeg har haft svært ved at finde ord. Alle følelser, observationer og tanker er mudret sammen. Derfor lavede jeg denne liste… For ligesom at ridse op for mig selv, hvad jeg egentlig har gjort, og hvad der er hændt mig i dag.På sådan en ganske almindelig fredag i barselsland. I dag har jeg… … haft sommerfugle i maven over livet med to børn. Et øjeblik var jeg i tvivl om, om jeg…

Tirsdagens tip… til mig selv: Én ugentlig (selv)omsorgsdag

For to uger siden udgav jeg et noget alternativt tirsdagstip. Fordi jeg følte det lidt hult at tale om at passe planter, om at strukturere hverdagen eller om at gå med glattet tøj – som jeg før har tippet om om tirsdagen – fordi det simpelthen ikke afspejler mit liv lige pt. Sådan er situationen stadig, og jeg vil fortsætte i den noget navlepillende rille ved at give mig selv et tirsdagstip igen i dag. Sandheden er nemlig lige nu,…

Trækker han vejret?

Hver dag er anderledes fra dagen før. Sådan er det vel egentlig altid, men særligt nu – med et lille menneske uden nogen form for vaner eller rytme – ja, så er det ikke til at regne med noget. Så jeg regner med ingenting, mens det regner fra himlen her i januar. Til trods for dét, overraskede dagen i dag mig på flere måder. Dét fik jeg skrevet lidt ned om tidligere. Dog fik jeg ikke tid til at udgive…

Skøre kommentarer til en højgravid

Dette indlæg ville jeg have udgivet i sidste uge. Men pludselig fik jeg travlt med at føde. Så nu kommer det her – et forsinket indlæg fra en meget højgravid mig: Jeg har fået relativt skøre kommentarer på det sidste. Eller, egentlig synes jeg ofte, at man får (og siger) skøre kommentarer. På det sidste har jeg bare lagt mærke til dem. Måske fordi jeg er lidt mere på dupperne? Måske fordi min mave bare indbyder til mange kommentarer? Hvem…

Dér var han

… Hvor er det dog svært at sætte ord på. Svært at tage et passende billede. Alt andet er svært. Alt andet end bare at kigge på det lille menneske, som er landet lige midt i mine arme. Dét er det letteste i hele verden. Intet er det samme. Jeg forstår ikke helt, hvordan jeg har kunne leve uden. Jeg forstår ikke, at jeg har fået lov at være så heldig. Dér var han.

Vi venter på en ventet gæst

Det at være højgravid er på en måde lidt som at vente på gæster. Eller i dette tilfælde én gæst. En gæst af meget stor betydning for hele husstanden. En gæst, hvis ankomst har været varslet i 3/4 år. En gæst, som jeg faktisk gerne vil imponere lidt, selvom gæsten kender mig så godt allerede. Mest af alt håber jeg sådan, at gæsten vil føle sig velkommen. For så snart gæsten er ankommet, er det ikke længere en gæst. Derfor…

Jeg frygter at glæde mig til at føde

Jeg kan godt se, at graviditet har sneget sig ind riiimelig mange andre steder her på domænet – og også her og der på instagram på det seneste. Men ærlig talt, så er det virkelig svært ikke at få til at fylde det hele lige pt. Simpelthen fordi det fylder for alt både rent fysisk, rent mentalt og rent følelsesmæssigt. Jeg er gennemsyret højgravid. Og når jeg sådan vælger at udtrykke mig verbalt og visuelt, så vil dét også blive…

Hvor er de voksne?

Det slår mig ofte, at mit liv udefra må se relativt ‘voksent’ ud. Jeg er højgravid med mit andet barn, færdiguddannet, gift og andelsejer. Jeg har med andre ord en del af de point, som vi i min vennekreds kalder for “voksenpoint”. Af andre “voksenpoint” – som jeg ikke har – er opgraderingen til husejer, bilejer, en fastansættelse, for bare lige at nævne nogle af dem.. Vi tæller naturligvis ‘point’ i sjov, men jeg kan da godt høre, at det…

Noget af det, jeg kommer til at savne ved at være gravid.

Til nogle tider, har det måske virket som om, jeg synes, at det har været lidt hårdt at være gravid. Og indrømmet: det har været en mere prøvet graviditet denne gang. MEN der er virkelig også ting, som jeg gruer for at skulle undvære. Ting, som jeg i skrivende stund forsøger at snuse til mig i fulde drag, fordi jeg snart ved, at en æra er slut. Hvor jeg aldrig igen vil have (dette eller noget?) barn i min mave….

Fra en tikkende bombe til en..

I lang tid har jeg gået og følt mig som krokodillen fra Peter Pan. Som et menneskedyr med en sprængfarlig afløser i sig. Jeg har holdt kortene lidt tæt til kroppen. Mest af alt fordi det kræver noget, at det bliver fortællingen. For fortællingen er så meget andet også. Men én del af min graviditet er, at lægerne – til den rutinemæssige nakkefoldsskanning – fandt ud af, at jeg havde en øget risiko for at mit vand ville gå for…

Cirklerne blive mindre og mindre..

Vi har været i sommerhuset siden torsdag, og er nu igen landet på toppen af Nørrebro. Det er dejligt at være vendt hjem, selvom det altid føles som et friskt vindpust at være i sommerhuset. En genopladning, og en opfyldning af depoterne. Men nu? Ja, nu er vi hjemme igen. Og jeg har ikke tænkt mig at forlade området lige foreløbig. Jo, jeg kan godt tage lidt rundt i byen. Men at tage 1-1,5times transporttid væk fra det sygehus, hvor…

De bedste barselsgaver

Dette indlæg er på ingen måde ment som en guide (særligt ikke til nogen som helst af mine nærmeste). For helt ærligt? Så føler jeg, at jeg gang på gang er blevet overrasket af gode, kærlige og opfindsomme gaver. Faktisk er dette indlæg i højere grad inspireret af dem jeg holder af. For gennem tiden synes jeg, at jeg har indsamlet så mange gode idéer til, hvordan man kan begave nye forældre. Barselsgaven, som den kaldes. Og fordi der er…

Forberedt på en baby, men ikke et barn…

Midt i, at jeg er højgravid, har jeg også et andet barn. Et andet barn, som fylder to år inden jeg får set mig om. Da vi fandt ud af, at jeg ventede mig første gang, var mine ‘breakende’ ord ofte “vi skal have en baby” (tilsat, at jeg holdt armene op i en vuggende position som for at illustrere, hvor lille væsenet ville være). Men det blev hun jo ikke ved med… At være lille. Jeg havde på sin…