Når jeg puster ud, trækkes vejret ind..

Der er noget skørt over dét at udgive en blog. At udgive noget på det store internet uden egentlig at vide, hvem der læser med. Men at vide, at hvem som helst potentielt kan læse med. For nogle dage siden udgav jeg eksempelvis et slags suk. Og det sker ikke så sjældent, at den slags sniger sig ind herinde. Jubelråb og begejstring sniger sig også ind. Kombineret med inspirationsindlæg, større mere grundlæggende tanker om, hvilket liv jeg vælger at leve…

Et lille feriesuk..

Det er blevet 10 min. over ferie, og jeg er ramt. Ramt af dybfølt træthed. Ramt af den hårde vind, som står ind fra havet. Ramt af afsavn. Fra noget jeg ikke ved, hvad er. Ramt af at være landet. Ramt af træthed. Tydeligvis ramt af glemsomhed. Ramt af, hvor meget jeg har trængt til ferie. Vi har brugt de sidste dage med venner i et sommerhus, og det var så dejligt og så tiltrængt, men jeg sov også noget mindre…

Kan en Tycho Brahe-fredag vendes?

Findes der mon en måde at vende en Tycho-Brahe dag på? For hvis der findes Tycho Brahe-dage, så er denne dag uden tvivl én af dem. Lad mig kort ridse dagen op: Før vi kom i tøjet havde den yngste skrabet knæene … og slået hovedet ind i en skuffe. Senere blev til det 4 ekstra hudafskrabninger. Derudover.. .. ramte et hovede en stol og et knæ en trappe.. .. et glasskår kom også op i en barnefod.. Og over…

Et minimalistisk liv(!?)

I tråd med forrige uges indlæg om en lille ‘intro’ til mig, og sidste uges indlæg om en ny halvleg, kom jeg i weekenden til at tænke over, at jeg måske ikke har været så tydelig en kommunikator af, hvor minimalistisk en livsstil og indretning jeg lever med? Og selvom jeg helt generelt har ret svært ved selv at blive sat i kasser, er den minimalistiske kasse efterhånden én, jeg identificerer mig ret meget med. Et “label” som minimalist er for alle…

En ny halvleg?

Jeg havde en gang en lille tradition for at skrive torsdagstanker ned om – nåh ja – torsdagen. Jeg satte mig ned med en varm kop kaffe – gerne i vores vindueskarm med udsigt over Nørrebros tage. Og selvfølgelig rørte der sig store som små ting på sig torsdag efter torsdag. Eksempelvis sad jeg en dag og skrev et helt langt stykke papir om, at vi nok snart gerne ville have et andet barn. Jeg udgav det aldrig, og jeg…

En lille “livsstatus”

Nogle gange glemmer jeg, hvor mange der egentlig kigger med her og på instagram. Forstået på den måde, at jeg måske nogle gange glemmer at fortælle de store linjer i historien om mig. I går lavede et par stories med et lille “uij, hvor er der gang i den med to små børn og meget lidt tid til mig”-suk (ala det jeg gjorde i søndags herinde). Men helt ærligt, har jeg haft lidt ondt i maven over det siden. For…

På de sociale medier derhjemme

Det aller sværeste for mig gennem coronatiden har været balancen mellem at ‘holde fri’ og at være ‘på’. Hvilket vel i sig selv er en lidt paradoksal formulering, når nu jeg går hjemme med børnene. Men. Før Corona føltes dagstimerne på en måde som ‘min arbejdstid’. Både fordi jeg havde det primære ansvar for ét barn. Alene. Og at denne dag ofte blev afrundet ved at det andet barn skulle hentes, at vi blev flere voksne derhjemme eller at vi…

Når gråd gør ondt

At blive mor til to er er det sværeste, jeg i mit liv har prøvet. Egentlig følte jeg, at jeg havde forberedt mig på at blive mor for anden gang. Og allerede tidligt i graviditeten blev det tydeligt, at jeg ikke længere kunne være så meget fysisk på min datter. Jeg blev sygemeldt og på sin vis også sygemeldt fra at være mor. Derudover var det jo allerede en del af mit liv at miste min fleksibilitet og min råden…

Behovet for at save, skrive og indrette..

De sidste dage har jeg haft sådan en rastløshed. En slags kriller i fingrene. En uro. En uro, som  ikke blevet mindre af, at jeg ingen tid eller ro har haft til ‘at gøre noget ved den’. At indrette min dag efter at få bugt med den. (Der er tænder på vej hos begge børn. Påstår den ældste. Selvom det kun er den yngste som er ked og plaget. Og den ældste i øvrigt har alle de tænder, hun skal…

Skal børn ‘passe på’ eller skal vi passe på dem?

Danmark åbner i disse dage op til en hverdag, hvor børnene skal finde rundt i nye regler, nye vaner og nye måder at være sammen på. Det er børnene, der først skal lære at passe på ude blandt andre. Sammen med de voksne, som passer på dem dér, hvor de er. Og dén detalje er vigtig for mig at understrege. inden jeg begynder den egentlige tekst. Jeg er overbevist om, at pædagogerne gør hver deres bedste indenfor de rammer, de…

Værd at huske fra første kapitel af coronakrisen?

Det er mandag aften. Mandag og 2. påskedag. Og selvom vi ikke har set hverken venner eller familie i snart 4 uger – heller ikke i påsken – er jeg lidt vemodig. I morgen skal min mand for første gang i næsten 4 uger fysisk afsted på arbejde. Vi andre bliver fortsat hjemme. Ret beset er det jo ikke nogen ny situation for hverken mig eller min søn. Men vores datter holder jeg altså fortsat hjemme. Der er kun 1/4…

Monday Mood – uge 2 af lockdown

OBS. Denne besked blev skrevet før vi fik officiel besked om, at lockdown-perioden er forlænget. Her til eftermiddag/aften har jeg været knap så ‘frisk’. I morgen er en ny dag (igen) og jeg håber at uoverskuelighed (igen) er udskiftet dén iver, jeg sad med, da jeg skrev følgende.. Det er mandag, og det betyder en frisk start. Eller. Det har jeg i al fald besluttet mig for, at det gør. For det er samtidig startskuddet på den anden hele uge…

Må vi godt tale om andet end C-ordet?

I går havde jeg skrevet et (ret langt) DIY-indlæg, som jeg planlagde at udgive efter, at børnene var puttet. Men i løbet af eftermiddagen tikkede beskeden ind om, at de to største hoveder i landet (jeg taler selvfølgelig her om statsministeren og hendes kongelige højhed) ville holde hver deres tale til folket. Om C-ordet, naturligvis. Børnene blev puttet ekstra tidligt, så jeg kunne være med fra første sekund. Og dér sad jeg så i stedet med knæene op under hagen…

Påpasselig eller panisk?

Hermed et lille dagbogs-agtigt skriv fra det corona-smitte(bæren)de land, Danmark.  Inden vi begynder, vil jeg dog lige gøre det klart, at jeg ved, at vi slet ikke har store ‘problemer’ herhjemme. At der er andre som har det ægte svært. Det er jeg meget bevidst om. Men jeg kan ikke gøre andres virkelighed til min. Og dermed ikke beskrive den som min egen. Men min egen virkelighed.. dén kan jeg beskrive det bedst jeg kan. Og det er dét jeg har…

DIY: påskeæg for små og store

Det er relativt nyt for mig at pynte op til påske. Men med børnenes ankomst er lysten til at pynte op (også til denne højtid) kommet snigende. Simpelthen fordi jeg sådan håber at viderebringe min egen kærlighed til traditioner og til at ‘lave ting’. Sidste år var nok i virkeligheden første år, jeg forsøgte mig med hjemmelavet påskepynt (heriblandt et macramé-påskeæg). I år er ‘påskeferien‘ startet tidligt eftersom, at vi på det nærmeste har isoleret os i lejligheden. Dét ene barn…

Inspirerende instagram 🌱

Det slår mig lige i dette nu, at inspirerende har ordet “spire” i sig. Og det virkelig dén følelse jeg sidder med for tiden, når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier. Fællesskabet og de mennesker, jeg ‘møder’ via sociale medier inspirerer mig virkelig i den forstand, at jeg vokser af det. Jeg spirer. Og det er jo sådan med inspiration, at det spreder sig. Både i én selv – fordi man kan blive rykket, få mod eller slet…

.. er du til start- eller mållinjen?

Den sidste uges tid har jeg prøvet at holde fokus på at få ting afsluttet.. Jeg er nemlig virkelig god til at starte ting op, men knap så god til at afslutte. Faktisk virkelig ikke særlig god. Det gælder det meste; om det er at formulere en lidt mere kompliceret sms eller at nå i hus med indretningen herhjemme. Eller generelt, når det kommer til, at få udlevet dét, jeg har i mit hovede. Helt. Til døren. Eller bare ud…

Om øm økonomi

Samtaler om økonomi er som regel ret ømtålelige. Måske fordi det let kan komme til at røre ved noget så ømt sammenligning? Men det er egentlig lidt synd, synes jeg. For med dét der er sværest at sætte ord på, føler jeg mig altid ret så lettet, når andre gør det. Lige som det kan lette selv at dele. For vi bliver jo klogere ved at dele, ikke? For nylig – mens dette indlæg allerede var i mine kladder –…

Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.

I starten var forklaringen, at vi gerne ville have mindstemanden hjemme til han i hvertfald blev et år. Senere var forklaringen, at vi skulle vente på en plads på den samme vuggestuestue, som hans storesøster har gået på. Udadtil, altså. Men des flere gange jeg fik sagt forklaringerne ovenfor højt, des tydeligere blev det for mig, at det var en undskyldende indpakning. Indad til er den største grund til, at vi holder ham hjemme, at vi ønsker at give ham…

Jeg er den. Alene.

At være forældre er at.. være den. Når børnene fødes og lægges i forældrenes arme, bliver alle involverede også givet en titel; her er dit barn. Du er dets mor. Eller. Du er dets far. Dét er der ikke andre der er. Ingen andre har dén titel, du har overfor dit barn. Barnet kan have bedsteforældre, onkler, tanter og mostre. Alt sammen titler, som kan komme i flertal. Men mor-titlen (for mit vedkommende) er der ingen andre, som har overfor…

Bloggen er kommet hjem

Jeg har drømt om dét her skridt siden.. før jeg kastede mig ud i at skrive online. Drømt om at stå på egne ben. Være fri af netværk – bare svæve frit på mit eget domæne. Det gør jeg nu. Staystrange.dk er flyttet for sig selv. Alene og fritflyvende på det store internet. Det har taget tid.. både at turde at tage skridtet, finde de rigtige mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske, men (naturligvis) også at designe…

Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

Et nyt år er også en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebetændelsen har været længe om at slippe sit greb. Alligevel føles springet ind i det nye år som en dyb indånding. Men efter en dyb indånding følger ofte et lille øjeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg glæder mig til alt det nye, og på så mange måder er klar til en dyb indånding, så føles…

(ikke)klar – parat – jul

Er det mon med jul som med fødsler; man er aldrig HELT klar? På en måde synes jeg, at det kan sammenlignes; op mod slutspurten speeder tiden op, nerverne tager til og “åh nej – er jeg overhovedet klar-følelserne” melder sig.. For til sidst at afløses af en “men uanset, hvor (ikke)klar vi er, så kommer det til at ske. Og det går. For det gør tiden. Og naturen.” Herhjemme er de sidste dage (okay uger!) blevet slugt af sygdom….

Et lille pip om en DIY-julekalender

Min instagram-profil og bloggen her kører et slags parløb. Et parløb, hvor jeg relativt ofte peget fra instagram herind på www-delen, men sjældnere peger den anden vej. Men i går startede jeg en slags julekalender, som jeg alligevel gerne vil give et lille pip om herinde også. I det online parløb, er det nemlig gået op for mig, at jeg faktisk ikke lægger sååå stor vægt på, hvor højt jeg elsker DIY’s henne på min instagram. Og det er jo…

Frygten for at fejle..

Når det gælder store drømme og dertilhørende store valg, er det tit ‘lettere sagt end gjort’. Men det første skridt mod handling og ændringer er (for mig) at sætte ord på. Sige det højt. Men når jeg kommer til det dér eftersted – stedet mellem at have sagt noget højt og så at tage et skridt, gøre noget, prøve.. – så rammer én stor forhindring mig virkelig ofte. En sten på vejen, som får mig til at standse op, få…

Stop. Op.

Jeg har lige talt. Dagens liste lyder på 15 punkter. Optimistisk? Måske. Men ikke desto mindre en nødvendighed. Vi skal holde fest om få dage, og det er sidste dag inden med lidt ro og tid. Men det er netop, hvad jeg har brug for; ro og tid. Jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvor introvert jeg faktisk er. Og efter en weekend med fuld skrue på, er jeg faktisk ikke helt opladet endnu. (Måske nogle uger med exceptionelt…

Jeg ønsker mig et andet liv

Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et…

Tilbage efter (efter)årsferie..

Jeg ville have udgivet dette indlæg i går. Men noget gik galt. Fordi teknikken drillede (eller jeg glemte at trykke på udgiv-knappen?). Jeg synes dog ikke, at indlægget skal gå i glemmebogen. Jeg føler mig nemlig på en helt særlig måde tilbage. Tilbage efter efterårsferie. Og tilbage efter et års barsel (som har været alt andet end en ferie)… Jeg har netop puttet to børn samtidig, og efter en dag i børnehaven med min ældste, har jeg erhvervet mig den…

Let(tere) brunch – forberedt dagen før

Måske er det fordi jeg har gået i barselsland ret længe efterhånden. Måske er det fordi det alligevel er lidt emotionelt for mig at fylde år. Og at have en datter, som fylder 3(!) Måske er det bare fordi, jeg har fået planlagt at skulle afholde 5 x fester på 6 dage. Og deltage i i alt 7 stk. på de selv samme antal dage? Måske er det bare fordi, at oktober fremover bliver sådan her.. Uanset årsag, er jeg…

Drømme i et nyt årti

Det er tirsdag, og egentlig tid til et tip. Sådan plejer det at være. Men mit hovede er et andet sted. Jeg fandt mit hovede en gang i løbet af weekenden, drypvis. Og nu regner det så vedholdende udenfor, at jeg i langt højere grad synes, at det er på sin plads med et lille indlæg om, hvad der rør sig. Om hvad jeg tænker på. Om.. alt muligt andet end et tip. For de tips jeg har, har jeg…