.. er du til start- eller mållinjen?

Den sidste uges tid har jeg prøvet at holde fokus på at få ting afsluttet.. Jeg er nemlig virkelig god til at starte ting op, men knap så god til at afslutte. Faktisk virkelig ikke særlig god. Det gælder det meste; om det er at formulere en lidt mere kompliceret sms eller at nå i hus med indretningen herhjemme. Eller generelt, når det kommer til, at få udlevet dét, jeg har i mit hovede. Helt. Til døren. Eller bare ud…

Om øm økonomi

Samtaler om økonomi er som regel ret ømtålelige. Måske fordi det let kan komme til at røre ved noget så ømt sammenligning? Men det er egentlig lidt synd, synes jeg. For med dét der er sværest at sætte ord på, føler jeg mig altid ret så lettet, når andre gør det. Lige som det kan lette selv at dele. For vi bliver jo klogere ved at dele, ikke? For nylig – mens dette indlæg allerede var i mine kladder –…

Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.

I starten var forklaringen, at vi gerne ville have mindstemanden hjemme til han i hvertfald blev et år. Senere var forklaringen, at vi skulle vente på en plads på den samme vuggestuestue, som hans storesøster har gået på. Udadtil, altså. Men des flere gange jeg fik sagt forklaringerne ovenfor højt, des tydeligere blev det for mig, at det var en undskyldende indpakning. Indad til er den største grund til, at vi holder ham hjemme, at vi ønsker at give ham…

Jeg er den. Alene.

At være forældre er at.. være den. Når børnene fødes og lægges i forældrenes arme, bliver alle involverede også givet en titel; her er dit barn. Du er dets mor. Eller. Du er dets far. Dét er der ikke andre der er. Ingen andre har dén titel, du har overfor dit barn. Barnet kan have bedsteforældre, onkler, tanter og mostre. Alt sammen titler, som kan komme i flertal. Men mor-titlen (for mit vedkommende) er der ingen andre, som har overfor…

Bloggen er kommet hjem

Jeg har drømt om dét her skridt siden.. før jeg kastede mig ud i at skrive online. Drømt om at stå på egne ben. Være fri af netværk – bare svæve frit på mit eget domæne. Det gør jeg nu. Staystrange.dk er flyttet for sig selv. Alene og fritflyvende på det store internet. Det har taget tid.. både at turde at tage skridtet, finde de rigtige mennesker til at hjælpe mig med alt det tekniske, men (naturligvis) også at designe…

Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

Et nyt år er også en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebetændelsen har været længe om at slippe sit greb. Alligevel føles springet ind i det nye år som en dyb indånding. Men efter en dyb indånding følger ofte et lille øjeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg glæder mig til alt det nye, og på så mange måder er klar til en dyb indånding, så føles…

(ikke)klar – parat – jul

Er det mon med jul som med fødsler; man er aldrig HELT klar? På en måde synes jeg, at det kan sammenlignes; op mod slutspurten speeder tiden op, nerverne tager til og “åh nej – er jeg overhovedet klar-følelserne” melder sig.. For til sidst at afløses af en “men uanset, hvor (ikke)klar vi er, så kommer det til at ske. Og det går. For det gør tiden. Og naturen.” Herhjemme er de sidste dage (okay uger!) blevet slugt af sygdom….

Et lille pip om en DIY-julekalender

Min instagram-profil og bloggen her kører et slags parløb. Et parløb, hvor jeg relativt ofte peget fra instagram herind på www-delen, men sjældnere peger den anden vej. Men i går startede jeg en slags julekalender, som jeg alligevel gerne vil give et lille pip om herinde også. I det online parløb, er det nemlig gået op for mig, at jeg faktisk ikke lægger sååå stor vægt på, hvor højt jeg elsker DIY’s henne på min instagram. Og det er jo…

Frygten for at fejle..

Når det gælder store drømme og dertilhørende store valg, er det tit ‘lettere sagt end gjort’. Men det første skridt mod handling og ændringer er (for mig) at sætte ord på. Sige det højt. Men når jeg kommer til det dér eftersted – stedet mellem at have sagt noget højt og så at tage et skridt, gøre noget, prøve.. – så rammer én stor forhindring mig virkelig ofte. En sten på vejen, som får mig til at standse op, få…

Stop. Op.

Jeg har lige talt. Dagens liste lyder på 15 punkter. Optimistisk? Måske. Men ikke desto mindre en nødvendighed. Vi skal holde fest om få dage, og det er sidste dag inden med lidt ro og tid. Men det er netop, hvad jeg har brug for; ro og tid. Jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvor introvert jeg faktisk er. Og efter en weekend med fuld skrue på, er jeg faktisk ikke helt opladet endnu. (Måske nogle uger med exceptionelt…

Jeg ønsker mig et andet liv

Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et…

Tilbage efter (efter)årsferie..

Jeg ville have udgivet dette indlæg i går. Men noget gik galt. Fordi teknikken drillede (eller jeg glemte at trykke på udgiv-knappen?). Jeg synes dog ikke, at indlægget skal gå i glemmebogen. Jeg føler mig nemlig på en helt særlig måde tilbage. Tilbage efter efterårsferie. Og tilbage efter et års barsel (som har været alt andet end en ferie)… Jeg har netop puttet to børn samtidig, og efter en dag i børnehaven med min ældste, har jeg erhvervet mig den…

Let(tere) brunch – forberedt dagen før

Måske er det fordi jeg har gået i barselsland ret længe efterhånden. Måske er det fordi det alligevel er lidt emotionelt for mig at fylde år. Og at have en datter, som fylder 3(!) Måske er det bare fordi, jeg har fået planlagt at skulle afholde 5 x fester på 6 dage. Og deltage i i alt 7 stk. på de selv samme antal dage? Måske er det bare fordi, at oktober fremover bliver sådan her.. Uanset årsag, er jeg…

Drømme i et nyt årti

Det er tirsdag, og egentlig tid til et tip. Sådan plejer det at være. Men mit hovede er et andet sted. Jeg fandt mit hovede en gang i løbet af weekenden, drypvis. Og nu regner det så vedholdende udenfor, at jeg i langt højere grad synes, at det er på sin plads med et lille indlæg om, hvad der rør sig. Om hvad jeg tænker på. Om.. alt muligt andet end et tip. For de tips jeg har, har jeg…

Sidste torsdag inden 30

Jeg fylder 30 år om få dage. Mindre end en uge. Snart. Lige om larum. Jeg har lagt hovedet i blød; er der noget, jeg gerne vil nå, inden jeg fylder 30år?Jeg ville have brugt dagen på at tænke over det, men ved I hvad jeg gjorde i stedet? Jeg prioriterede at catche up på gift ved første blik med mit strikketøj mellem hænderne. Og at tage mig en lille middagslur. JEP. 30’ere. Jeg tror, at jeg er klar. Det…

Monday Mood

Nogle gange tænker jeg på.. .. om jeg har fået mine adskilte tænder af at bide tænderne så hårdt sammen? .. om det kan ses på mit hovede, at jeg har fået børn. Jeg tænker, mængden af bekymringstanker og konstante overvejelser, må da udvidde kraniet? .. om tiden, som de siger, kun går hurtigere og hurtigere fra nu af? .. om en mandag morgen altid vil være grå – indtil vi rammer maj måned igen? .. at jeg måske har…

Jeg skal bare lige lande

For et års tid siden yndede jeg at udgive det jeg kaldte “torsdagstanker” om.. nåh, ja: torsdagen. Siden da fødte jeg et barn. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at det var omkring nytår, at det rigtig startede; dét med at have en baby, som var ked af at sove. Den anden dag fulgtes jeg med en anden mor på vej hjem fra at have afleveret min ældste i vuggestuen. “Trænger du ikke snart til at lave noget.. andet?” Til…

At passe på sig selv. Uden at passe på.

Efter at have fået påduttet sætningen “pas på dig selv”, er den gået hen og er blevet remix’et til mit seneste års soundtrack med arbejdstitlen “Jeg vil passe på mig selv”.Sætningen som oprindelig blev sagt af læger, jordemødre, venner og familie under min gravditet, som sluttede for 10 måneder siden, er blevet til en slags læresætning for mig i det hele taget. Og en viljesbeslutning.Sætningen kan lyde på mange mange måder, afhængig af, hvor man lægger trykket. Hør bare her:Jeg…

Hårdhudet eller ømskindet?

Den anden aften kort før sengetid opdagede jeg, at min lille søn har fået hård hud. Den slags troede jeg egentlig ikke børn fik. Og da slet ikke små børn. Den hårde hud var på inderside af hans håndflade. Som jeg lå og holdt hans hånd, slog det mig, at han naturligvis har den hårde hud netop dér, fordi han er begyndt at kravle. Vedholdende, ihærdigt, konstant og langt. Han bruger sine hænder som et ekstra sæt fødder. Og på…

Jeg skriver min egen historie

Jeg har lige trådt på en knappenål, (nær) væltet en pande ned over mine tæer og er gået ind i en dør. Alt sammen indenfor 3 minutter. Jeg tager det som et tegn. Et tegn på, at sætte mig ned med fødderne oppe. Min fod drypper trods alt lidt med blod. Og jeg har en plade chokolade, som kalder på mig. Og det her blogindlæg.. For jeg vil så gerne sætte ord på dét som fylder. Samtidig er det nogle…

To år og to uger med DIY’s

Det er to år og to uger siden, at første indlæg løb over skærmen her på mit lille domæne. Jeg havde en idé om, at jeg ville dele en blanding af tanker og DIY’s. Men hvordan det skulle udforme sig, om jeg kunne finde ud af det, og om jeg syntes, at det var sjovt at dele ud her, det vidste jeg ikke.. Det anede jeg ikke. Jeg har – så længe jeg kan huske – forsøgt at lave ting…

2 år (!), næsten glemt, men slet ikke glemt.

I går fyldte bloggen her 2 år. 2 ÅR!? Tænk sig. Jeg havde nær glemt det. Eller det vil sige; jeg har gået og bildt mig ind, at datoen for første indlæg var d. 18. august, og at d. 18. august først var engang i næste uge. Haha. Så med to forkerte antagelser (første indlæg var d. 17. august og datoen i dag er d. 18.), har jeg vel nærmest husket fødseldagen? Lige som at minus og minus giver plus?…

Ting jeg er bange for. Og ikke er.

Igennem sommeren har jeg reflekteret lidt over, hvad jeg tør, og hvad jeg ikke tør. Det dér med at holde en break, og stoppe op, ja, det kan gøre, at de første skridt, når man starter op igen, føles som de aller første skridt nogensinde. Vaklende, usikre og uden retning. Ja, og nogle gange… nogle gange, kan den dér øgede bevidsthed om, om jeg virkelig tør, eller om jeg nu ikke tør, spænde ben for mig. Særligt på de sociale…

skulderklap eller skadeklap?

Vi er hjemme igen. Hjemme efter små (eller store?) fire uger i sommerhuslimbo. Hjemme med en vaskemaskine, som kører på fjerde vask i skrivende stund. Hjemme i egne rammer. Hjemme hvor alting har en plads. Pånær mine tanker. De flakker stadig lidt omkring, men der er ro på vej. Det gør vores hjem nemlig ved mig. Årh, hvor jeg dog faktisk har savnet vores lille hjem. Ganske som jeg forudså. Jeg har tilladt mig at trække stikket den seneste tid….

Inspiration til børnesenge

Vi er draget i sommerhuset. Sommerhuset, som vi deler med det meste af min svigerfamilie.Her er dejligt med dejligt på. Det er blevet mit lille helle, selvom jeg ikke er vokset op her. Men dét skal mine børn forhåbentlig; Vokse op med uendeligt lange somre her. I de få timer, vi har været her, har vi fået ryddet ud, ryddet op og omarrangeret. Sommerens håb er, at vi kan indrette stedet lidt mere børnevenligt. Særligt i forhold til børnene og…

En mors hænder

Jeg kan huske, at jeg bemærkede dem allerede i børnehavealderen. Min mors ru hænder. Når hun kom op ad bakken i sin lange røde frakke, løb jeg hende i møde med al min kraft, og lod min hånd glide ind i hendes. Min hånd passede ind i hendes varme greb som i en tryg handske. Jeg forstod det dog aldrig helt. Hvordan mon de blev så rug, hendes hænder? Hun har i al den tid, jeg kan huske, arbejdet fra…

Når den længste dag føles som den korteste

I dag er det årets længste dag. I dag har været fyldt med en masse godt; en tidlig morgen, et godt varmt bad, pandekager, besøg, grill med venner, tegninger og sol. Der er sket meget godt i dag – der er sket meget på de sidste lyse måneder. Men lige om lidt går dagen på hæld.. Lige om lidt slukkes lyset. Og tiden, som var så god, er gået alt alt for stærkt. I dag er det årets længste dag….

Stille hjem. Stille base.

Vi er hjemme igen. Men vores hjem er ikke som det plejer. Vandskaden spøger og håndværkere kommer og går. Lige nu går de mest, mens vi går i støvet, de efterlader. De gør det godt. De gør deres arbejde. Og jeg er taknemmelig for, at det bliver ordnet, rettet op på. Alligevel har vandskaden fået mig lidt ud af kurs. Jeg ved, at det er en overfladisk og sekundær ting, det med vandskaden. Jeg mener; der er større problemer i…

Hvor skal vi hen?

Jeg sidder og forsøger at lave en fotobog over min datters liv. Indtil nu. På den ene side er det det letteste i verden. På den anden side det sværeste. Jeg har sagt det før, og nu kan jeg mærke, at jeg kommer til at sige det igen; hvor blev tiden dog af? Tiden som jeg er så taknemmelig for har været min. Men som jeg også nu må omtale i datid. Fordi det er fortid. Tiden som er løbet…

DIY: Hagesmække

Jeg ved, at dette indlæg nok allermest vil appellere til småbørnsforældre. Omend jeg også tænker, at dagens DIY nemt ville være en god barselsgave. For hvis der er noget man gør, som forælder til små børn på +4/6måneder, så er det det at vaske tøj, hovede og hænder af. Ud over at feje gulvet under spisebordet, altså. Jagten på de ‘helt rigtige’ hagesmække har været lidt op ad bakke. Faktisk har jeg ledt i al den tid jeg har været…