Min første boligreportage!

I weekenden var jeg hjemme hos min gode, gode veninde. Hun er den eneste veninde, jeg nogensinde har boet sammen med. Og nogle år efter vores lille lejede delelejlighed på Islandsbrygge har vi endda fået vores børn samtidig, så vi har i mere end én forstand fulgtes ad de sidste 10 år. Det var Camilla der fik mig til at se mennesket i indretningen. I mine øjne har hun altid indrettet viljestærkt, ‘ud af boksen’ og farverigt – præcis som hendes person. Derudover åbnede hun mine øjne for at se kunst som en investering i hjemmet. Hvad end det er billedkunst, fotos, keramik eller kunstfærdige planter.. Jeg suuuger altid til mig af inspiration fra hendes fine æstetik og indretning. Hendes inspiration og hendes venskab føler jeg mig meget heldig over! Jeg føler mig derudover heldig over, at jeg i weekenden fik lov til at tage billeder af hende og hendes lille families fine hjem.

Min første boligreportage: Kom med hjem til min seje veninde! <3

Det første der møder blikket, når man sætter sine ben i lejligheden i Vanløse, er stuens indbydende gyngestol og sofa. Det er tydeligt, at hjemmet ikke bare skal være pænt; her skal være plads til alle! Og der er derfor hverken sparet på siddepladserne, på farverne eller på planter. Fra stuen vandrer blikket til den klassiske fordelingsgang, som rummer masser af flyvende lysestager, planter og fangende fotokunst. Hver eneste genstand er nøje udvalgt, og hjemme hos Camilla møder jeg næsten kun interiørgenstande, som jeg aldrig har mødt andre steder..

I forlængelse af stuen – og for enden af gangen – ligger spisestuen, som rummer to zoner; en spiseafdeling og en loungeafdeling. Jeg har altid lyst til at sætte mig i sofaen dér og læse lidt i et blad. Måske med en lille cocktail i hånden, mens jeg venter på at Camillas mand (som er kokken i hjemmet) laver et lækkert måltid mad?

Der er lidt mere afdæmpede farver i soveværelset. Men begejstringen for farver fornægter sig ikke i detaljerne i det frithængende tøj og de små opbevaringskrukker. Ud over farverne er der også leget med skæve mønstre og former. Ja, faktisk er denne leg med teksturer, former, farver og mønstre gennemgående i hjemmets lamper, lysestager, planter, keramik og tekstiler..

Som det sidste – af de mange – personlige præg på hjemmet, findes der en masse hjemmelavede eller tilrettede interiør i hvert eneste rum. I spisestuen er reolens oprindelige glashylder skiftet ud med træhylder, en kommode er lavet til en puslekommode (som min gamle) i soveværelset og i børnenes læsehjørne er madrasserne og disse fine skyer kreeret af Camillas mor udfra Camillas idé.

Hvis jeg skulle drømme om ét andet sted at bo, ville det være i Camillas fine farvede hjem <3

// S

For resten.. #20

  • .. for resten har disse indlæg da vel egentlig holdt sommerferie..
  • .. er jeg lykkeligere over at solen i dag vendte tilbage, end jeg troede jeg ville blive..
  • .. har den lykke måske også noget med gode venner, en god legeplads, et par glas rosé, en tallerken kager og en virkelig god pizza at gøre.
  • .. er det ikke kun for resten-indlæggene der har holdt ferie herhjemme. Det samme har fredagspizzaen. Og Oij, hvor jeg har savnet den!
  • .. har jeg en enormt stor pingvinballon hængende over hovedet i skrivende stund.
  • .. var vi i tivoli i ugens løb, og jeg er lidt i tvivl om, hvem der var mest begejstret for ballonerne som kom med hjem; børnene eller deres oldemor, som gav.
  • …. købte min mand en is til mig i tivoli, som var så stor, at jeg måtte spise den med begge hænder og min næse.
  • .. var jeg engang på en date, hvor vi skulle spise kebab. Jeg var mere nervøs for mit madsvineri end for selve daten.
  • .. giver jeg ofte børnene skylden for mine pletter på tøjet, men i virekligheden er de fleste af dem mine egne.
  • .. var jeg i går alene hjemme for første gang i.. to måneder!? Det lille barn sov i gården. Men altså. Alene var jeg i lejligheden..
  • .. har 1,5 time sjældent føltes så lang.
  • .. opdagede jeg ugens løb, at der er usandsynlig mange vilde blomster på den nærmeste naturlegeplads, og det føltes lidt som et plaster på såret, når nu jeg ikke har sommerhushaven at gå ud i hvert andet øjeblik..
  • .. ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når sommerhuset lukker ned for vinteren.
  • .. øver jeg mig i ikke at tage sorgerne på forskud.
  • .. tænker jeg på, om et indkøb af en udendørsbruser vil sende et klart signal til vejret om, at jeg tror på, at det kan gentage juni/maj-successen rent vejrmæssigt.
  • .. er det sidste uge af ferien herhjemme, og det føles mærkeligt, men også godt. For jeg tror faktisk på, at vores nye hverdag skal blive fin.
  • .. jeg skal bare liiige have gennemskuet, hvordan vi skruer den sammen.
  • .. må den blive skruet sammen kage i spandevis.

  • .. kom jeg hjem med dette fad kager her til aften. Min datter og jeg gik forbi en Eid-fejring på vej hjem, og de glade mennesker kaldte os over. Jeg måtte stoppe kvinderne i at give os flere kager. Jeg kunne ikke bære flere. Jeg kendte dem ikke. Havde end ikke talt med dem. Alligevel blev de ved og ved. ‘Her, her, her, søde!’
  • .. hvis bare jeg virker halvt så inkluderende og imødekommende i mødet med fremmede mennesker, vil jeg være glad <3

Et lille tip til varmere belysning

Det er tirsdag, og om tirsdagen har jeg tradition for at udgive mig et lille tip. Et tip kategoriserer jeg som praktisk, økonomisk, æstetisk eller ressourcemæssigt smart. I dag er tippet vel nææærmest smart i alle disse henseender. Men før vi når til selve tippet, har jeg en tilståelse. Tippet er tyvstjålet fra min mands faster, som tryllede det ud af ærmet for et par uger siden, da vi var i sommerhuset. Jeg fniste først lidt (det vil jeg gerne indrømme), da hun sagde ordene. Mit fnis var et udtryk for, at jeg ikke heeelt troede på effekten. Men. To erfaringer rigere må jeg hellere lægge mig flat ned og give hende ret. Det virker og er SMART!

Tippet lyder således:

Mal en elpære med orange vandfarve for at give den et varmere skær 💡

De seneste dage har meget drejet sig om mit valg om at leve minimalistisk – i mit hovede så vel som på instagram, har det kørt lidt ekstra rundt. En del af dét jeg holder virkelig meget af ved at leve med mindre er også, at jeg køber meget mindre ind. Jeg forbruger ekstremt meget mindre efter, at jeg valgte at lægge mit (materialistiske) liv om. Men hvis der er noget, jeg synes har voldt mig unødig mange indkøb herhjemme, er det valget af pærer til belysning. Noget så simpelt og så alligevel så svært.. Jeg synes slet og ret, at det er svært at gennemskue hvilken farve, tone og styrke en pærer skal have. Jep. There I said it. Særligt har jeg fundet det virkelig svært at finde den rette ‘varme’ i det elektriske lys. (LED-)pærerne lyser ofte meget koldt nu om dage, er mit indtryk. Uanset årsagen, har jeg brugt unødig mange ressourcer (tid så vel som penge og produktion) på fejlkøb. Men med dette trick behøverkolde og nærmest blåtlysende pærer ikke gå til spilde!

Sådan gøres det:
Almindelig akvarelmaling påføres simpelthen blot på el-pæreren med en våd pensel. Ét tyndt lag orange ad gangen. Ofte er et tyndt lag nok, men test lysets nuance og gentag tricket til du er tilfreds med lysets skær. Lidt skørt? Ja. Ret smart? JA!

Ekstra tip: perler malingen ligesom af, kan du med fordel dubbe den våde maling ud med et stykke køkkenrulle, så det bliver mere jævnt fordelt over pæreren. Der skal mindre til end man tror for stå ændre lidt på farven i lyset. OG kommer der lidt for meget gulligt skær over lyset, kan en våd klud tørre det orange af igen. 

PS. Jeg har før talt om, hvor vigtig jeg synes belystning er i et hjem. Og jeg er stadig ikke heeelt tilfreds med vores belysningsløsning – særligt i stuen. Men indtil jeg gennemskuer, hvad hvordan lampesituation bliver helt optimal, er dette trick virkelig et godt plaster på såret. Et plaster som endda får mig til at ånde lettet op over, at mine fejlindkøbte pærer alligevel kan gøre gavn ♻️

Kærligst S

Inspiration til udendørs bad

Vi er hjemme fra sommerhuset for lige at sunde os ovenpå en ordenligt omgang byggeuger. Men kan man andet end at drømme lidt ekstra om sommer og sommerhus på sådan en våd og grå søndag? Selvom vi er hjemme og byggeri er overstået, bruger jeg i al fald en stor del af mit dagdrømmeri på små- og mellemstore tiltag i sommerhuset. I ugens løb brugte vi dog en aften dedikeret til netop disse drømme for sommerhuset; Vi har de seneste år – sammen med alle fætre og kusiner i sommerhuset – lavet en slags “fødselsdagsopsparing” til sommerhuset. På den måde kan vi løbende spare op til noget ‘ekstra’, som vi synes ville være dejligt at få eller bygge til sommerhuset. Og i sidste uge havde vi den årlige afstemning om, hvad disse opsparede mønter skulle gå til. Jeg kan vist roligt sige, at jeg gejlede mig selv lidt op til aftenen. Jeg synes, at jeg havde jordens bedste forslag til vores lille sommerhus, så jeg nåede at blive helt nervøs for, at det ikke ville blive stemt igennem. Og op mod aftenen fandt jeg ud af, at der var hele to forslag, som stillede op imod mig…

Jeg følte derfor, at jeg måtte visualisere mine drømme og fedte lidt for publikummet, så jeg lavede denne inspirationscollage af udendørs bade:

Photo source: 1) domino 2) sunset 3) bo bedre 4) my cosy retreat 5) a piece of rainbow

Og hvis du er ved at gå til i spænding, sådan som jeg var det den aften, må jeg hellere skynde mig at afsløre, at mit forslag blev vedtaget. (Det viste sig, at budgettet ikke var så stort på de andre forslag, så der blev ikke engang nogen afstemning. Budgettet var til at investere i dem alle. Haha. Al den sved for ingen verdens nytte.. )

Budgettet og drømmen går på, at selve bruserhovedet skal findes et sted, hvor sådanne ting indkøbes. Mens selve “baderummet” og indretningen omkring forhåbentligt kan bygges af materialer, vi allerede har liggende fra anneks-istandsættelsen eller små træer fra haven. Vores grund er ret stor og vildtvoksende, så oddsene er gode for, at det kan lade sig gøre. Nu skal jeg blot holde øje med og finde den helt rette bruser. Og SÅ kan indretningen omkring – ala kollagen ovenfor – begynde <3

Indtil da vil jeg drømme om varme sommerdage, hvor alt der gør én kold og gennemblødt er en udendørs bruser..

Hvad mon I drømmer om denne søndag?

Kærligst S

Når jeg puster ud, trækkes vejret ind..

Der er noget skørt over dét at udgive en blog. At udgive noget på det store internet uden egentlig at vide, hvem der læser med. Men at vide, at hvem som helst potentielt kan læse med. For nogle dage siden udgav jeg eksempelvis et slags suk. Og det sker ikke så sjældent, at den slags sniger sig ind herinde. Jubelråb og begejstring sniger sig også ind. Kombineret med inspirationsindlæg, større mere grundlæggende tanker om, hvilket liv jeg vælger at leve mig, og så er der selvfølgelig (og slet ikke at forglemme) alle DIY-indlæggene. Alle typer af indlæg har jeg kær, men sværest er det dog at udgive suk-indlæggene. Simpelthen fordi jeg i højere grad end med de andre tænker “jamen, hvem vedkommer det egentlig?” (Den tanke tænker jeg i større eller mindre grad med dem alle, men des mere jeg deler, des sjældnere tænker jeg det dog. Men. Ikke i lige så grad med suk-indlæggene. For hvem vedkommer det, og hvorfor skriver jeg dem?)

Det første af mine spørgsmål kommer jeg nok aldrig til at kunne svare på..

Jeg mener bare; jeg kan jeg jo ikke vide (eller have garanti for), om dét jeg siger, vil kunne vedkomme modtageren!? Sådan er det i small talk med fremmede og dybe samtaler med tætte relationer – OG i denne kommunikations-konstallation, hvor jeg skriver ud i æteren. Og hvor alle har ret til at kommentere nedenfor. Og med mindre I kommenterer, vil jeg aldrig vide, om det, jeg sender ud preller af som regndråber på en bilrude og hvad der (måske) vil blive husket i lidt mere end dén tid, det tager at læse det. Nu er det jo ikke fordi jeg vil pålægge mig selv det ‘ansvar’ at sige noget meget tungt og effektfuldt til flere mennesker, men jeg håber at I forstår associationen. Man kan aldrig vide!? 🙂

.. For er det ikke et vilkår, at vi ikke aner, hvordan dét vi siger vil blive modtaget? Dét, som jeg kan være lidt mere klog på, er, hvorfor jeg siger, hvad jeg gør. Det er jeg til gengæld også den eneste der ved. Jeg kan eksempelvis have noget på hjerte, som jeg MÅ ud med, når jeg deler de lidt større livsvalg, og jeg kan være så begejstret, at jeg ikke kan lade være med at dele et tip eller en DIY. Og så kan jeg trænge til at puste ud, dele det tunge eller bare få luft… som når jeg sukker.. med ord på herinde.

Disse suk kan jeg ikke vide, hvordan vil blive modtaget. (Men jeg kan bekymre mig om det.) Hvad jeg kan vide er dog, hvad det gør ved mig at sende det afsted.

.. Som afsender. I dag kom jeg til at tænke på det som om, at jeg puster luft ud. Den ene og naturlige del af at leve og ånde. Før børn og graviditeter læste jeg musikvidenskab og gået til sang. En meget anvendt vejrtrækningsøvelse på studiet (og i det hele taget, er mit indtryk) er, at puuuuste al luft ud af lungerne. For at vente på kroppens helt naturlige reaktion. For hvad sker der så? Der sker dét, at når lungerne er HELT tømt.. (og man eventuelt har holdt disse lunger tomme så længe, man kan..) så MÅ man trække vejret ind igen! Der er ingen vej uden om. En puuuusten ud (eller et dybt suk) vil altid efterfølges af en mindst lige så kraftfuld indånding.

Og sådan fungerer mine internet-suk for mig..  Som en ventil. Som en handling der gør mig i stand til at indånde luften lidt mere dybt og frit. Kort tid derefter. For at sætte det lidt mere tunge.. fri.

// S

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault